TWIFT.DK | UnderholdninG | Hvordan bliver man advokat?

Hvordan bliver man advokat?

Advokater nyder stor anerkendelse og tjener en pæn løn. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at mange unge går og drømmer om en karriere som advokat. Advokat er imidlertid ikke noget du bliver fra den ene dag til den anden, men ved hjælp af vores vejledning kan du læse, hvordan man bliver advokat trin for trin.

Hvad laver en advokat?

Vi finder advokater overalt i samfundet, selv på film og TV, hvor de ofte bliver portrætteret som magtfulde og intelligente. Når de fleste tænker på advokater, tænker de på forsvarer og anklagere i en retssal, men advokater laver meget mere end det. Som advokat kan du både arbejde i det offentlige og det private, og derudover er det muligt at arbejde indenfor mange forskellige brancher og fagområder.

Hvor kan du studere?

For at blive advokat skal du have læst en bachelor og en kandidat i jura på universitetet. I Danmark er der fire forskellige universiteter, hvor du kan læse jura: Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. I 2019 havde alle studierne et adgangskrav på over 9,4, men lige som på mange andre uddannelser er det også muligt at søge ind på kvote 2, hvis dit gennemsnit ikke er højt nok. De forskellige universiteter har forskellige fordele både i forhold til fagligt indhold og det sociale studiemiljø. Det er derfor en god ide at besøge de forskellige universiteter, før du beslutter dig for, hvor du gerne vil studere.

Bacheloren

En bachelor i jura er første skridt på vejen mod at blive advokat. Under bacheloren bliver du introduceret for forskellige områder inden for juraen samt den juridiske metode. Formålet med bacheloren er derfor ikke at specialisere sig, men at præsentere de studerende for juraens mange muligheder. De forskellige universiteter har forskelligt pensum og kan fokusere på forskellige ting, men de giver alle en introduktion til områder så som formueret, forfatningsret, forvaltningsret, folkeret, EU-ret, familie- og arveret, retslære og strafferet. Bacheloren tager 3 år og efter endt uddannelse kan man kalde sig ba.jur. Bacheloruddannelsen kan ikke bruges til så meget i sig selv, så derfor vælger de fleste at læse videre på en kandidat.

Kandidaten

Kandidatuddannelsen tager typisk 2 år og alle de universiteter, som udbyder bacheloruddannelsen, udbyder også kandidatuddannelsen. Der er dog ikke noget krav om, at man skal tage sin kandidat samme sted, som man har taget sin bachelor. På kandidatuddannelsen vælger de studerende i vid udstrækning selv deres fag og formålet er at specialisere sig i en bestemt juridisk retning. Kandidatuddannelsen bliver afsluttet med et speciale, der typisk fokuserer på det emne, som den studerende har valgt at specialisere sig indenfor. Efter du har afsluttet kandidaten kan du kalde dig cand.jur. eller bare jurist.

Forskel mellem jurist og advokat

En titel som jurist er ikke det samme som at være advokat. At blive advokat kræver nemlig udover en titel som cand.jur. også 3 år i lære på et advokatkontor. Der er mange forskellige slags advokatkontorer både i det offentlige og det private, men der er ofte rift om pladserne hos de største advokatfirmaer. Selvom der teknisk set er tale om en slags læreplads så ligger startlønnen ofte omkring 30.000-40.000 kr. om måneden. Under oplæringen specialisere de fleste sig yderligere inden for det felt, som de har studeret under deres kandidatuddannelse. Det er derfor en god ide, at vælge sin ”læreplads” med omhu, da forskellige advokatkontorer typisk arbejder inden for forskellige felter. For at blive advokat, skal man sideløbende med arbejdet som advokatfuldmægtig, tage Advokatsamfundets advokatuddannelse, som tager ca. et år, og bliver afsluttet med en teoretisk og en praksis prøve. Efter 3 år og en bestået prøve kan man endelig kalde sig advokat.

Landsretterne og Højesteret

At være blevet advokat betyder dog ikke, at du bare kan begynde at føre sager i landsretterne og Højesteret. Hvis din drøm er at arbejde på store sager i retten skal du nemlig først have møderet. Møderet betyder helt enkelt, at du har ret til at føre sager ved den pågældende instans. Formålet er at sikre, at de advokater som fører sager i landsretterne og Højesteret har de nødvendige erfaringer og kvalifikationer.

Møderet for landsretterne opnås ved at bestå en prøve i procedure. Prøven kan aflægges hvis du er advokat eller autoriseret advokatfuldmægtig. Prøven består af to retssager, som afsluttes med en mundtlig hovedforhandling. Den ene sag skal være en byretssag, mens den anden skal være i Østre eller Venstre Landsret, Sø- og Handelsretten eller Grønlands Landsret.

Hvis du gerne vil helt til tops og føre sager ved Højesteret, så skal du også have møderet for Højesteret. Du kan opnå møderet for Højesteret ved at indgive en anmeldelse til Højesterets justitskontor som indeholder en erklæring fra Advokatrådet om, at du i minimum 5 år har arbejdet som advokat med møderet for landsret samt en ”øvethedserklæring” fra landsretten om, at du er øvet i procedure.
Så har du fået blod på tanden eller synes du, at det er lidt for meget arbejde at blive advoka

F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related