Categories
UnderholdninG

Hvordan opfører en forelsket mand sig

Mange kvinder og mænd har sikkert spurgt sig selv ”er han forelsket i mig?”. Det er ikke altid helt nemt at vide, om ham den søde, faktisk er interesseret i mere. Der er dog nogle tegn du kan kigge efter, hvis du er i tvivl om han er forelsket i dig. Så læs med hvis du må have vished om, hvordan en forelsket mand opfører sig.

Mennesker er forskellige og hvordan en mand opfører sig, når han er forelsket kommer både an på hans alder, erfaringer og personlighed. Det er også meget forskelligt, hvor hurtigt mænd forelsker sig, nogle falder for kærlighed ved første blik, mens andre skal have lidt mere tid. Men når det er sagt, så er der nogle ting, du kan holde øje med, hvis du vil vide, om prinsen på den hvide hest er vild med dig.

Handling betyder mere end ord

Alle mænd er selvfølgelig ikke ens og mens nogle er mere indelukkede er andre mere udadvendte. En fællesnævner er dog, at mænd har en tendens til at vise deres følelser frem for at tale om dem. Hvis du vil vide om en mand er vild med dig, bør du derfor lægge mærke til hans engagement og hans handlinger. En forelsket mand vil gøre sig umage og forsøge at gøre et godt indtryk. Det behøver ikke at være noget stort, han kan f.eks. lave en lækker middag eller sørge for at skrive til dig i sin frokostpause.

En del af hans liv

En forelsket mand vil involvere dig i sit liv. Det kan handle om at møde hans venner, hans familie eller bare blive set sammen på gaden. Kan du derimod mærke, at han ikke er villig til at lukke dig ind, så kan det godt være, I skal forventningsafstemme, hvor I er på vej hen.

Stol på din intuition

Som sagt er alle mænd ikke ens, derfor er det vigtigt, at du husker på, hvem din udkårne er. Nogle mennesker er naturligt mere tilbageholdende, og det ikke nødvendigvis et udtryk for en afvisning. Hvis du er i tvivl, er det altid en god ide at spørge. Derudover så glem ikke at lytte til din mavefornemmelse. Hvis du spørger dig selv ”har han følelser for mig?”, så giv dig selv et ærligt svar. Det er aldrig rart at anerkende, at en fyr man er vild med ikke har det på samme måde. Til gengæld kan du spare dig selv mange hjertekvaler ved tidligt at få indblik i hans intentioner.

Er han kun interesseret i én ting?

De fleste har sikkert prøvet at krydse veje med en mand, som mest var interesseret i sex. Måske har du også selv været på jagt med det formål kun at finde selskab for en enkelt aften eller to. Hvis det er tilfældet, så ved du også godt, at en person, der kun er interesseret i sex, hurtigt vil miste interessen. Så hvis du synes hans interesse og engagement er dalet lidt efter den første hede nat, så er han nok ikke forelsket.

Hæng dig ikke i bagateller

Kvinder kan have en helt særlig evne til at overanalysere signaler og situationer. Hvorfor sender han aldrig emojis, er han sur? Hvorfor er hans sms’er så korte? Sandheden er, at mange mænd er mere handling og mindre snak. En kort sms betyder måske egentlig bare, at han har lidt travlt, men stadig gerne vil svare dig. Du kan ikke forvente, at han ved hvad du tænker, og hans måde at vise forelskelse på er nok ikke præcis den samme som din, så lad være med at hænge dig i bagateller og kig på hans overordnede adfærd i stedet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *