Categories
UnderholdninG

Hvor mange arbejdsdage er der på et år?

2020 blev nok ikke helt, som de fleste af os havde regnet med, men blandt al utrygheden og forvirringen er der heldigvis også gode nyheder. Igen i år er der nemlig en hel del helligdage, som falder på hverdage præcis ligesom i 2019.

Hvor mange arbejdsdage er der på et år?

Antallet af arbejdsdage på et år varierer fra job til job og arbejdsplads til arbejdsplads. I nogle brancher arbejder man færre men længere vagter, hvilket giver flere fridage. Derudover er der også mange stillinger, som ikke ligger på de traditionelle 37 timer fordelt over 5 dage om ugen. Indenfor sundhedssektoren og restaurationsbranchen er det f.eks. ret almindeligt at arbejde vagter op til 12 timer, hvilket selvfølgelig giver en anderledes arbejdsuge. Inden for de samme brancher, er det også sjældent, at en helligdag automatisk er lig med en fridag.
Når det er sagt, så kan vi regne ud for den gennemsnitlige arbejdstager, at når der er 52 uger på et år, giver det 52 lørdage og 52 søndage altså 104 fridage i weekender. Hertil lægger du så det antal fridage, som falder på almindelige hverdage. I 2020 er der tale om 11 fridage, som falder uden for weekender. Heroveni lægger du de 30 feriedage, som langt de fleste har ret til. Det betyder, at den typiske danske arbejdstager har hele 145 fridage i 2020. Fordi 2020 er et skudår er der 366 dage, og derfor er der 221 arbejdsdage i 2020.

Hvorfor betyder det noget, hvornår helligdagene falder?

Hvornår helligdagene falder på et år betyder ret meget for dit samlede antal feriedage. Hvis juleaften f.eks. falder på en fredag, så falder 1. og 2. juledag jo på en lørdag og en søndag, hvilket ikke giver yderligere fridage. Hvis juleaften derimod falder på en onsdag, betyder det for de fleste, at de får både onsdag, torsdag og fredag fri.
2019 var et exceptionelt godt ferieår med hele 13 fridage, som faldt på traditionelle hverdage. Så heldige er vi desværre ikke år, men helt galt står det dog heller ikke til med 11 fridage der falder på hverdage i 2020. I tidligere år har vi været helt ned på 9 helligdage, som faldt på hverdage.

Året første fridag

Du har faktisk allerede brugt en del af dine feriedage på nuværende tidspunkt. En stor del af helligdagene falder nemlig i løbet af foråret. Årets allerførste fridag ligger på årets første dag d. 1. januar. I år faldt den på en onsdag, hvilket desværre betød, at de fleste skulle på arbejde allerede d. 2. januar.

Hvor blev påsken af?

Selvom påsken normalt er en tid på året, som de fleste ser frem til, fordi påske betyder fem sammenhængende fridage, så var der nok mange, som ikke helt syntes det føltes som påske i år på grund af corona-epidemien og nedlukningen af landet. Mange påskefrokoster og udlandsrejser blev aflyst, så selvom de fleste stadig havde fri, så var det ikke helt det, vi havde set frem til. Om ikke andet, så var der faktisk fem sammenhængende fridage i påsken nemlig skærtorsdag d. 9. april, langfredag d. 10. april, lørdag d. 11. april, påskedag søndag d. 12. april og 2. påskedag mandag d. 13. april. I år lå påsken lidt tidligere end i 2019, men heldigvis havde vi stadig dejligt vejr.

Masser af forlængede weekender i maj

Maj måned byder ikke kun på de første fornemmelser af sommer, men også på masser af forlængede weekender. Den første er allerede 1. maj, som i år faldt på en fredag. 1. maj er Arbejdernes Internationale Kampdag, og selvom fejring og kamp får en lidt anden karakter i år, så burde der stadig være plads til at kunne nyde en kold fadøl i solen, i fornuftig afstand til andre selvfølgelig.
Allerede ugen efter Arbejders Internationale Kampdag får vi endnu en forlænget weekend. Fredag d. 8. maj er det nemlig store bededag, hvilket betyder endnu en kort uge og endnu en lang weekend. I år har maj hele 5 weekender, og derudover så får vi sørme endnu en fridag torsdag d. 21. maj, da det er Kristi himmelfartsdag.

Hvad med sommeren?

Juni, juli og august er typisk der, hvor de fleste holder sommerferie. Det er ikke fordi, der er særlig mange egentlige ferie- eller helligdage i løbet af sommeren, men det er der, hvor skolerne har sommerferie, og derfor også der, hvor mange børnefamilier og studerende holder sommerferie.
Sommeren starter dog godt ud med en kort uge. Den første uge i juni har nemlig kun 3 arbejdsdage, fordi 2. pinsedag falder mandag d. 1. juni og grundlovsdag falder fredag d. 5. juni. Indrømmet, det er ikke alle, som har en hel fridag grundlovsdag, men selv hvis det bare er en halv fridag, falder den meget godt på en fredag.

Dårlig timing til jul

I 2019 havde vi en næsten perfekt jul, når det kommer til feriedage. Der faldt juleaften nemlig en tirsdag, hvilket betød, at vi havde fri tirsdag, onsdag og torsdag. I 2018 var det endnu bedre, da fridagene faldt i forlængelse af en weekend.
I 2020 er situationen desværre en smule anderledes. I år falder julen nemlig sådan, at juleaften er en torsdag, hvilket betyder, at 2. juledag falder på en lørdag. Til gengæld kan vi varme os ved tanken om, at 1. januar 2021 falder på en fredag, hvilket betyder at du har hele 3 dage til at komme dig over dine tømmermænd.

Hvorfor har vi helligdage?

I Danmark hænger vores helligdage og derved fridage sammen med kristendommen og mange fridage er faktisk religiøse højtider, som der før i tiden var bundet en masse regler og forventninger til. F.eks. skulle man møde op til gudstjeneste, og ingen måtte arbejde under helligdagene undtagen apotekerne. Selv bagerne blevet bedt om at planlægge deres bagning, så de ikke bagte under højmessen.
I dag er reglerne omkring de danske helligdage fastlagt i helligdagsloven og hedder officielt ’folkekirkens helligdage’. Den første helligdagslov i Danmark stammer helt tilbage fra 1735, hvor Christian d. 6. udsendte en bekendtgørelse om Sabbaten og andre Helligdages tilbørlige Helligholdelse. Denne bekendtgørelse gjorde både klart hvornår helligdagene faldt og hvordan de skulle markeres. På de tider var der imidlertid efterhånden ved at være så mange helligdage, at det udviklede sig til et problem for mange borgere og for staten som helhed. De fleste mennesker havde simpelthen ikke råd til at holde fri hele tiden og staten mistede en masse skatteindtægter ved den manglende produktion på helligdagene.
Derfor kom Helligdagsreformen i 1770, som afskaffede en hel del helligdage – særligt dem, som indeholdt rester af katolicisme. Den helligdagskalender, som blev indført i 1770, minder meget om den kalender vi bruger i dag.
I kristendommen betragtes søndag egentlig også som en helligdag, men når vi taler om helligdage i dagligdagen mener vi ofte højtider udover søndagen. Typisk betegnes disse samlet som søn- og helligdage.
Ikke alle lande har lige mange helligdage. I Norge har de f.eks. 13 helligdage, mens Finland har 15 og Sverige har 16. Det har tidligere været på tale at sløjfe to helligdage i Danmark i forbindelse med trepartsforhandlingerne. De helligdage som stod for skud var efter sigende store bededag og 2. pinsedag. Heldigvis blev det ikke til noget, og vi har stadig alle vores helligdage.

Hvorfor har vi kun fri på kristne helligdage?

Efterhånd som flere og flere religioner vinder indpas i Danmark er mange begyndt at spørge sig selv, hvorfor vi kun har fri på kristne helligdage. Vi har jo religionsfrihed i Danmark, så hvorfor har f.eks. muslimer og jøder ikke automatisk fri på de dage, som er vigtige for dem? I forlængelse heraf kan man argumentere for, at det er de færreste danskere, som praktiserer kristendom i deres hverdag, så for flertallet ville det måske være ligegyldigt, hvornår vores fridage faldt?Sandheden er imidlertid, at langt de fleste danske er det man kalder kulturkristne. Det betyder f.eks. at mange forbinder påsken med traditioner som påskefrokost, snaps og påskeæg fremfor Jesus’ korsfæstelse. Ideen bag ved individuelle helligdagen fejler måske ikke noget, men i praksis ville mange nok opleve det som en forringelse af dansk kultur, da mange af de religiøse højtider indeholder ikke-religiøse traditioner, som de fleste danskere fejrer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *