TWIFT.DK | UnderholdninG | Er der hajer i Danmark?

Er der hajer i Danmark?

Du er ude og sejle og så møder du en haj. Det scenarie er der nok ikke mange, som vil kode sammen med Danmark, men måske burde de genoverveje. Der bor nemlig 14 forskellige hajarter i Danmark, og eksperterne spår, at der sagtens kan komme flere.

Hajer i Danmark

Danmark er vildere end du tror

Danmarks natur kan godt virke lidt tam sammenlignet med f.eks. de norske fjelde, Amazonjunglen eller Australiens koralrev, men måske kender vi bare ikke vores natur godt nok. I Danmark har vi faktisk omkring 30.000 arter af vilde planter og dyr. Disse har bl.a. hjemme i vores eventyrlige skove, dybe søer, majestætiske klinter og selvfølgelig vores kyster og have.

Udover de arter, som allerede bor i Danmark, så spår mange eksperter, at vi i fremtiden kan forvente, at nye arter migrerer til Danmark som følge af klimaforandringer og stigende temperaturer i verdens have. Når temperaturerne i havene stiger betyder det, at det bliver for varmt nogle steder for visse arter. Disse arter vælger derfor at svømme længere nordpå.  

Typisk vil det være byttedyrene som først rykker, fordi de planter, de spiser, ikke kan gro under de nye forhold. Når byttedyrene flytter, følger rovdyr såsom hajer efter.

14 forskellige hajer i Danmark

Hvis der kommer nye arter af hajer til Danmark i de kommende år, så vil de ikke være alene. 14 forskellige arter af hajer er nemlig allerede blevet observeret i de danske farvande. Der er både tale om mindre hajer såsom småplettet rødhaj, ringhaj og sorthaj, som alle kan blive omkring 1 meter lange. Men der er skam også større hajer i de danske have. I 2015 fangede en hummerfisker en bugdehaj på 4 meter i sit net. Igen i 2019 blev en bugdehaj på 8 meter spottet ud for boreplatformen Syd Arne i Nordsøen. Bugdehajen er verdens næststørste haj efter hvalhajen og kan blive op til 12 meter lang.  

Andre større hajer som enten bor i eller jævnligt besøger danske farvande er blåhajer som kan blive op til 4 meter lange, rævehajer der kan blive op til 6,5 meter lange, sildehajer der kan blive op til 3,5 meter samt grønlandshajer som kan blive op til 6 meter lange.

Kan man stadig tage på stranden?

Med 14 forskellige hajarter i Danmark kan nogle måske godt føle sig lidt nervøse ved at tage på stranden og bade, men det er der ingen grund til. Der er nemlig ikke nogen af de danske hajarter, som spiser mennesker, og det er der primært tre årsager til.

  1. De er alt for små til at overveje mennesket som byttedyr, og ser os i større grad som en trussel.
  2. Deres kost består af mindre fisk og plankton og ser os derfor ikke som mad, det gælder f.eks. for bugdehajen og sildehajen
  3. De lever på så dybt vand, at almindelige mennesker aldrig ville komme i kontakt med dem.  Det gælder for både grønlandshajen, almindelig trekanthaj og gråhajen.

Du kan kort sagt sagtens tage på stranden eller ud og sejle i kajak uden at skulle bekymre dig om hajer. I stedet kan vi glæder os over, at Danmark er lidt vildere end de fleste går og tænker til daglig.

F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related