TWIFT.DK | UnderholdninG | Hvordan finder du dit første job?

Hvordan finder du dit første job?

Arbejdsløsheden stiger – særligt blandt unge og Covid-19 har ikke gjort det bedre. Så hvordan finder du dit første job? Mange har en ide om, hvad de gerne vil arbejde med. Det er dog vigtigt at være realistisk og målrettet, for at du på sigt kan få din drømmekarriere. Læs med nedenfor og se hvordan du får dit første job, både hvis du er ufaglært eller nyuddannet.

Find dit første job

Covid-19 har ikke gjort det nemmere

Det har aldrig været nemt at finde sit først job, men Covid-19 har ikke gjort det nemmere. Faktisk så er ungdomsarbejdsløsheden steget fra 6,7 % i september 2019 til 8,3 % i september i år. Derfor står unge for en stor del af de 23.000 personer, som er blevet ledige under Covid-19. 

En af årsagerne er, at mange unge mennesker arbejder i de brancher, der er blevet hårdest ramt under krisen. Det drejer sig bl.a. om rejsebranchen samt hotel- og restaurantbranchen. Her er der blevet skåret ned og afskediget medarbejdere i stor stil. 

Derudover så har unge mennesker i højere grad tendens til at arbejde i midlertidige ansættelser og projektansættelser. Disse er ofte de første, der mister deres arbejde, når indtægterne begynder at gå ned, selv i de brancher som ikke har været hårdest ramt. 

Heldigvis er der råd at hente, både hvis du er ufaglært eller nyuddannet. 

Fifs hvis du er ufaglært/har sabbatår

Er du i gang med et sabbatår eller er du ufaglært, og har du mistet dit job, som følge af corona, så er du heldigvis ikke fortabt. 

  1. Skift branche. 
    For det første bør du overveje, om du måske midlertidigt eller permanent bør skifte branche. Der kommer sandsynligvis til at gå noget tid, før de påvirkede brancher igen kan ansætte nye medarbejdere. Du bør derfor søge jobs i de brancher, som rent faktisk har været i vækst under Covid-19. Det kunne f.eks. være fødevarer (supermarkeder og fødevareproduktion), transport og shipping (tænk på levering af mad eller varer) samt medicin. Alle disse brancher har haft succes under coronakrisen og er derfor mere tilbøjelige til at ansætte nye medarbejdere.
  1. Søg uopfordret. 
    Når der er høj arbejdsløshed, så er der mange om buddet og skarp konkurrence. Det betyder, at der er rigtig mange ansøgere til de opslåede stillinger. Overvej derfor, om det ikke kunne være en god ide at søge nogle stillinger uopfordret. Du skal ofte lave lidt mere research selv, når du søger uopfordret, men til gengæld slipper du for konkurrencen.
  1. Mød op personligt eller ring. 
    Når du har fundet en virksomhed, som du er interesseret i at søge job hos, så lad være med bare at sende en mail med dit CV. Overvej i stedet, om det giver mening at ringe eller opsøge virksomheden personligt. På den måde kan din kommende arbejdsgiver få et indtryk af dig med det samme. Derudover, så er det også nemmere for dem at huske dig, når du efterfølgende sender en ansøgning og dit CV. Dette giver dog bedst mening, hvis du ved at møde op eller ringe kan få fat i nogle af de personer, som er ansvarlige for ansættelser.
  1. Brug dit netværk.
    Rigtig mange stillinger hvert år bliver besat gennem netværk. Det kan være, at din ven eller veninde arbejder et sted, hvor de har brug for mere arbejdskraft. Det kan også være, at en gammel kollega kan skaffe dig en jobsamtale på deres nye arbejdsplads. En arbejdsgiver er ofte mere tilbøjelig til at ansætte en ny medarbejder, hvis de har en eksisterende medarbejder, som kan sige god for personen.

Fifs hvis du er nyuddannet 

  1. På styr på din LinkedIn
    Måske har du allerede en LinkedIn profil eller også orker du ikke at skulle tjekke endnu en online profil. Sandheden er, at din LinkedIn profil er dit online CV. Her kan interesserede arbejdsgivere nemt se, hvor du har arbejdet før, hvem du har arbejdet sammen med samt hvad du har lavet. Derfor er det en rigtig god ide, at have en opdateret og komplet LinkedIn profil, så interesserede arbejdsgivere nemt kan se dig an. Desuden vil du sikkert hellere have, at din kommende arbejdsgiver finder din LinkedIn end dine fuldefotos på Facebook og Instagram. 
  2. Få et par nye øjne på dit CV
    Hvis du oplever at sende ansøgninger uden nogensinde at få svar, så kan det godt være, at du burde få en ven eller en gammel kollega til at kigge dit CV og eventuelt din ansøgningsskabelon igennem. Et par friske øjne kan hjælpe dig med at fremhæve dine mest interessante kompetencer på en overskuelig og lækker måde. Dette kan du forresten også tit for hjælp til hos din fagforening eller a-kasse.   
  3. Lad dig ikke afskrække af listen med kompetencer
    Kender du følelsen af, at arbejdsgiverens listen med krav til dine kompetencer virker rimelig urealistisk. Ingen panik! Selvom der i jobopslaget står, at der er nogle faste krav til en stilling, så kan disse tit betragtes som ønsker frem for egentlige krav. Lad dig derfor ikke afskrække, hvis der er et punkt eller to, som du ikke lever op til. I stedet bør du lade arbejdsgiver beslutte, hvorvidt dine kvaliteter er tilstrækkelige, frem for aldrig at sende ansøgningen.  
  4. Spørg om hjælp
    Sidst men ikke mindst så husk, at der ikke er noget galt med at spørge om hjælp. Det kan være, at du kan få en studiekammerat eller ven til at kigge dit CV igennem. Det kan også være, at du er medlem af en fagforening eller en a-kasse. Vær derfor ikke bange for at bruge de tilbud, som de har. Ofte har de medarbejder ansat til primært at hjælpe jobsøgende medlemmer. 

F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related