TWIFT.DK | Nyt i Danmark | Bag om en fodboldlegende

Bag om en fodboldlegende

Den 25. november 2020 døde Diego Armando Maradona, blot 60 år gammel. Han var en af verdens mest kendte og elskede fodboldstjerner, men også en af dem med flest problemer. Maradona har vundet verdensmesterskaber, men er også blevet udelukket fra sporten af flere omgang på grund af brug af stoffer. Han var kort sagt en fodboldlegende på godt og ondt.

Bag om fodboldlegenden Maradona

Den Gyldne Dreng

Maradona blev født i 1960 og voksede op i slumkvarteret Villa Fiorito i Argentinas hovedstad Buenos Aires. Allerede fra en tidlig alder var det tydeligt, at han kunne noget helt særligt med en bold. Han underholdt i pauserne ved lokale fodboldkampe og allerede som 17 årig i 1977 kom han på Argentinas landshold. 

Trods hans korte statur og kompakte kropsbygning var det klart for alle, at her var en fodboldspiller med et unikt talent. Han fik derfor tidligt kaldenavnet ‘El Pibe de Oro’, som betyder Den Gyldne Dreng. 

Europæisk fodbold og verdensmester

I 1982 gjorde Maradona sit indtog på den europæiske fodboldscene. Han blev købt af topholdet FC Barcelona for 45 millioner kroner. På det tidspunkt blev det en ny verdensrekord for en spillerhandel. Tiden hos Barcelona var imidlertid præget af skader og en Maradona, som kun viste sit egentlige potentiale i glimt. 

Det havde dog åbnet døren til europæisk fodbold. Allerede i 1984 blev han solgt til den italienske klub Napoli for hele 80 millioner kroner. Tiden i Napoli stop på langt mere succes. Med Maradona i spidsen vandt klubben mesterskabet i både 1987 og 1990 samt hentede en sejr i UEFA Cuppen i 1989. 

Derudover så var det også mens, at Maradona spillede i Napoli, at han som anfører for det argentinske landshold vandt VM slutrunden i Mexico 1986. Her er han særligt husket for et mål mod England i kvartfinalen, hvor han scorede med ‘guds hånd’. Til trods for store protester blev målet kendt gyldigt af dommeren og Argentina gik videre og endte med at vinde finalen.

Maradonas nedtur

Bag facaden var det dog begyndt at gå nedad for Maradona. Allerede under tiden i Barcelona var han begyndt at tage stoffer ved festlige lejligheder, og han blev hurtigt afhængig. Maradonas forbrug blev offentligt kendt i 1991, da han testede positiv for kokain og herefter fik 15 måneders karantæne fra fodbolden. Dette ville ikke være sidste gang, at han blev udelukket for sporten. 

Efter sit comeback til både det argentinske landshold og klubfodbold blev Maradona nemlig endnu engang testet positiv for stoffer 1994. Denne gang stoffet efedrin under VM i USA efter Argentinas anden kamp. Han fik endnu engang 15 måneders karantæne og havde dermed også spillet sin sidste landskamp for Argentina.

Efter sin karantæne forsøgte Maradona endnu engang at genoplive karrieren. Det blev en kort fornøjelse for allerede i 1997 blev han igen taget for doping. 

Efter han stoppede med selv at spille, arbejdede Maradona som træner i en lang række klubber og i en kort overgang også for det Argentinske landshold fra 2008-2010. Hans trænerkarriere var dog primært kendetegnet ved kortere samarbejder med mindre klubber såsom Dubai klubben ‘Al Wasl FC’ og den mexicanske klub ‘Dorados’ i Sinaloa. 

Til trods for de seneste mange års nedtur vil Maradona primært blive husket som en af verdens bedste og mest elskede fodboldspillere. Den lille argentiner har givet os spektakulære mål og underholdning i topklasse.  

Del din mening! Hvilket Maradona minde er din favorit?

F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related