TWIFT.DK | Nyt i Danmark | 4 slags træning du kan lave derhjemme

4 slags træning du kan lave derhjemme

Danmark er endnu en gang blevet lukket ned. Det betyder også, at fitnesscentre, yogastudier og fodboldhold er sat på pause. Heldigvis er der råd at hente. Du kan nemlig sagtens lave træning derhjemme. Det er ikke kun godt for din krop, men også for dit humør. Her kan du finde 4 slags træning, som du nemt kan lave derhjemme.

4 slags træning derhjemme

1. Lidt er bedre end ingenting – gå en tur

Det er ikke altid lige nemt at finde motivationen, når vejret er kold og gråt og man bare er træt af at være derhjemme. Ofte kan det være svært bare at tage sig samme til at begynde at træne derhjemme. Hvis det lyder som noget du kender til, så kan det være, at du skal sætte ambitionsniveauet ned. Lidt motion er bedre end ingen motion, og den mest effektive motion er den man rent faktisk får lavet. 

Hvis du er kommet ud af din træningsrytme, kan det derfor være en god ide bare at starte med at gå en tur hver dag. Med en gåtur får du rørt kroppen og kommer ud i lyset, hvilket også kan forbedre humøret. Bliver det lidt for kedeligt at gå tur, så kan du jo evt. lytte til en podcast eller noget god musik imens.  

2. Når der skal sved på panden – løb eller cykel en tur udenfor

Skal der lidt mere fart over feltet, så kan du vælger at løbe eller cykle en tur i stedet. Mange danskere cykler normalt til og fra arbejde eller skole. Det har de fleste dog ikke behov for i øjeblikket. Det betyder, at der faktisk er noget daglig motion, som er forsvundet for rigtig mange mennesker. 

Du behøver ikke at have en masse smart udstyr for at løbe eller cykle en tur. Det er bare på med løbeskoene eller op på jernhesten og så derud af. Ture med god fart styrker konditionen, mens længere ture i moderat tempo i højere grad træner musklerne. 

3. Hvis du mangler inspiration – hent en træningsapp

Hvis du godt kan lide en lidt mere struktureret træning med forskellige øvelser, så er der også hjælp at hente. Der findes nemlig efterhånden en lang række trænningsapps, som du kan hente gratis eller billigt til din smartphone. Disse minder dig om, at du skal huske at træne og kan ofte lave personaliserede træningsprogrammer, som du kan lave hjemme på stuegulvet. 

Blandt nogle af de populære apps er f.eks. ‘Seven- 7 minute workout’, der laver små overskuelige træningssessioner på 7 minutter og ‘Træn med forsvaret’, som er en træningsapp inspireret af træningen i forsvaret. 

4. Savner du dit yogahold – prøv dig frem med Youtube yoga

Sidst men ikke mindst, så kan du også kaste dig ud i træning med hjælp fra Youtube. Her kan du finde masser af forskellige træningsvideoer i varierende længde og sværhedsgrad. En af de populære trends indenfor træning på Youtube er yoga. Når man laver yoga er det ofte rart at kunne se, præcis hvordan en position skal udføres samt hvilke variationer, der er tilgængelige. Derfor giver videoformatet rigtig god mening. 

Du kan både finde enkelte videoer med fokus på specifikke positioner eller kropsdele, men der er også masser af gratis forløb med f.eks. 30 dages yoga med en ny video hver dag. Der er et hav af forskellige yoga-youtubers at vælge imellem, men hvis du mangler et sted at starte, kan vi anbefale ‘Yoga with Adriane’, som laver yoga, hvor alle kan være med uanset niveau.

F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related