TWIFT.DK | Nyt i Danmark | Slut med platformsøkonomi?

Slut med platformsøkonomi?

Just-Eat har som den første leveringstjeneste i Danmark underskrevet en overenskomst med 3F for deres ca. 600 takeaway-bude. Det betyder, at de bude, som arbejder direkte under Just-Eat, nu er sikret løn under overenskomst, pension, barsel, feriepenge og løn under sygdom. Men betyder overenskomster begyndelsen på enden for dansk platformsøkonomi?

Hvad er platformsøkonomi?

Platformsøkonomi er et relativt nyt fænomen, som dog er vokset betydeligt de seneste år. Platformsøkonomien er i bund og grund en ny form for relation med arbejdsgiver og arbejdstager. I stedet for at en virksomhed ansætter medarbejdere, så laver de en platform, hvor kunder og udbydere kan finde hinanden. Virksomheden tjener så penge ved at tage en procentdel af udbydernes fortjeneste. Udbyderne er derfor ikke medarbejdere, men arbejder typisk som selvstændige eller freelancere. De har derfor ikke de samme rettigheder, som en lønarbejder normalt har i Danmark. 

Nogle af de populære eksempler på platform er Uber, Airbnb og Wolt. Platformene blev populære, fordi de gav stor fleksibilitet og mulighed for at tjene lidt ekstra penge i ny og næ. Det kunne man f.eks. gøre ved at udleje sin lejlighed eller køre Uber. Til gengæld er de også blevet kritiseret for at underminere det danske arbejdsmarked.  

Just Eat overenskomst betyder nye tider

Efter flere års forhandlinger har Just Eat valgt at underskrive en overenskomst for deres udbringningsbude. Dette sker bl.a. efter lang tids snak om de dårlige vilkår, som mange danske takeaway-bude arbejder under. 

Overenskomsten betyder, at Just Eat tager ansvar som arbejdsgiver og ikke blot agerer platform. Aftalen har fået ros af flere eksperter, og Arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Anna Ilsøe kalder i Politiken aftalen for “et klart nybrud”.

Aftalen mellem Just Eat og 3F har dog også modtaget kritik. Direktør i udbringningsfirmaet Wolt, Søren Meier, udtaler til Politiken: “Vi har stor respekt for, at Just Eat har gjort det her. Men det er bare ikke en garanti for særlig meget”. Søren Meier henviser til, at aftalen kun dækker de bude, som arbejder direkte for Just Eat. De bude udgør under 10 % af Just Eats samlede omsætning. Resten af Just Eats ordrer bliver nemlig leveret af restauranternes egne medarbejdere.  

Wolt er selv tidligere blevet kritiseret for, at deres bude er ansat som selvstændige  ’kurerpartnere’. De arbejder derfor uden overenskomst eller fast timeløn. I 2020 valgte Wolt at tegne en forsikring for deres bude, men denne mødte også heftig kritik. Det viste sig, at forsikringen ifølge 3F kun tilbød ekstraordinært ringe dækning.  

Platforme der tager ansvar

Hos Just Eat selv er begejstringen ikke til at tage fejl af. Direktør i Just Eat Carsten Boldt siger bl.a.: “Vi er enormt glade for, at vi som den største spiller i branchen går forrest med at få endnu bedre forhold for vores medarbejdere”.

Ifølge direktøren er aftalen inspireret af den overenskomst som 3F tidligere har indgået med rengøringsplatformen Hilfr. Hilfr skrev historie, da de som den første danske platform lavede en overenskomstaftale. Hilfrs aftale er dog frivillig, hvilket betyder, at ikke alle rengøringshjælpere på platformen, er dækket af overenskomsten. 

I dag kan brugere af Hilfr selv vælge, om de vil hyre en såkaldt ‘Super Hilfr’, der er på overenskomst, eller en ‘Freelance Hilfr’. Typisk er en ‘Super Hilfr’ dyrere, fordi prisen bl.a. også inkluderer pension. I øjeblikket er det ca. hver syvende rengøringshjælper på Hilfr, som har valgt at blive dækket af overenskomsten.  

Netop forholdet mellem fleksibilitet, stabilitet og pris er en af de helt store udfordringer for platformsøkonomien. For der er en reel risiko for, at platformene mister deres appel hos både kunder og udbydere, hvis prisen stiger og fleksibilitet forsvinder. 

På Just Eats nye overenskomst skal medarbejderne f.eks. arbejde minimum 8 timer om ugen i gennemsnit. Og hos Hilfr er der stadig en lang række kunder, som foretrækker det billige alternativ. Desuden så vi hvordan Ubers forretningsmodel blev dømt ulovlig i Danmark bl.a. grundet manglende forsikring.

Foreløbig er der stadig masser af platforme, som lever i bedste velgående uden overenskomster, men spørgsmålet er hvor længe. Bliver overenskomster enden på dansk platformsøkonomi?

F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related