TWIFT.DK | Nyt i Danmark | Kina og Rusland vil til månen

Kina og Rusland vil til månen

I denne uge oplyste det russiske rumagentur Roscosmos, at de og den kinesiske rumfartsadministration har besluttet at starte et samarbejde om at bygge en rumstation på eller i kredsløb om månen. Projektet har fået navnet ILRS, som står for The International Lunar Research Station, og er åbent for at andre lande kan deltage. Projektet fremstår dog som en klar konkurrent til USA’s planer om også at bygge en månebase.

Rusland og Kina måneprojekt

Et nyt rumkapløb?

Et spørgsmål mange stiller sig selv disse dage er, om udmeldingen betyder, at vi nu får et nyt rumkapløb ligesom det vi så i 1960’erne mellem USA og Rusland. Umiddelbart ser det ikke ud til, at der er direkte militære interesser involveret i hverken Kina, Rusland eller USA’s projekter. Det kan dog sagtens nå at ændre sig. 

På nuværende tidspunkt har begge projekter primært forskningsmæssige hensigter om at udforske månen. Aftalen med Kina betyder et definitivt farvel fra Rusland til USA’s måneprojekt, Artemis, samt deres involvering i rumstationen ISS. Rusland har tidligere kritiseret amerikanernes retningslinjer for Artemis projektet, de såkaldte Artemis Accords, for at være for meget præget af en amerikansk tankegang. 

Med ILRS træder Kina for alvor ind i kampen om at blive en stormagt i rummet. Aftalen kan da også ses som et udtryk for, at rumudforskning de kommende år i højere grad bliver præget af politik og konkurrence frem for samarbejde. 

Kina har og Rusland har ekspertise og erfaringer

Både Rusland og Kina har erfaring med rumekspeditioner. Kina har bl.a. sendt en række ubemandede sonder til månen i forbindelse med deres Chang’e projekt. Den mest kendte ekspedition er Chang’e 4, der som den første nogensinde landede på månens bagside. 

Med hensyn til Rusland, så har deres rumudforskninger ligger i dvale en del år. Når det er sagt, skal man dog ikke kimse af deres tidligere resultater. Rusland var bl.a. de første til at sende en mand i rummet, de første til at sende en kvinde i rummet og de første til at lave en spacewalk. Så mon ikke de har lidt at bidrage med, selvom de er langt fra deres tidligere storhedstid. 

Hvem er ellers på vej i rummet?

Kina, Rusland og USA er ikke de eneste med rumambitioner. Som teknologien udvikler sig og bliver billigere er flere aktører trådt ind på scenen. En af dem som mange har store forventninger til er Indien, der efterhånden har stået bag flere videnskabelige rumekspeditioner. Det er endnu uvist om Indien vil tilslutte sig en af de to ‘rum-blokke’ eller om de foretrækker at blive ved på egen hånd. 

Desuden så ser vi en stigning i antallet af private rumprogrammer. Altså rumprogrammer der ikke er drevet af nationalstater, men af private virksomheder. Det mest kendte er nok Elon Musks SpaceX program, men han er langtfra den eneste. Der er f.eks. også Blue Origin, som Jeff Bezos fra Amazon står bag samt Virgin Galactic og Virgin Orbit, der er ejet af Virgin Group. Planen med disse foretagender er ikke at bedrive forskning eller sikkerhedspolitik. I steder undersøger de mulighederne for kommercielle rumrejser og rumturisme. 

Der sker altså masser af spændende ting på rumfronten i øjeblikket. Hvem ved, måske vi om en overskuelig årrækker har op til flere rumstationer på månen. Og rejseselskaber, der tilbyder ture til det ydre rum i påskeferien. 

F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related