TWIFT.DK | Nyt i Danmark | Masser af danske chancer til årets Oscar

Masser af danske chancer til årets Oscar

Årets Oscaruddeling kan blive den helt store folkefest herhjemme i lille Danmark. Danske film og danskere er nemlig nomineret i hele fire kategorier, så der er gode chancer for en dansk Oscar. I år løber prisuddelingen af stablen natten mellem den 25. og 26. april dansk tid, så der er god tid til at gå og glæde sig.

chance for dansk oscar

Danske film har vundet Oscars før

Den helt store nyhed er, at Thomas Vinterbergs film ‘Druk’ både er nomineret i kategorien ‘Bedste internationale film’ og så er Vinterberg selv nomineret til ‘Bedste instruktør’. 

Det er langt fra første gang, at en dansk film er nomineret i kategorien ‘Bedste international film’. Faktisk har danske film været nomineret hele 11 gange før. De elleve film der har været nomineret er Qivitoq (1958), Paw (1959), Harry og Kammertjeneren (1960), Babettes Gæstebud (1987), Pelle Erobreren (1988), Dansen med Regitze (1989), Efter Brylluppet (2006), Hævnen (2010), En Kongelig Affære (2012), Jagten (2013) og Krigen (2015). Ud af de 11 har en dansk film vundet tre gange. Det skete med Babettes gæstebud af Gabriel Axel, Pelle Erobreren af Bille August og Hævnen af Susanne Biers Hævnen. 

Der er til gengæld kun anden gang, at en dansk film har opnået en såkaldt dobbelt nominering. Det vil sige, at filmen er nomineret til mere end én pris. Første gang det skete var med Pelle Erobreren, hvor Max von Sydow også blev nomineret til bedste skuespiller.  

Der er dog bred enighed om, at nomineringen til bedste instruktør er en langt større bedrift. Til gengæld er det også de færreste, som tror, at Vinterberg rent faktisk vil vinde prisen. 

‘Druk’ har gode chancer

Til trods for de begrænsede chancer for at vinde i kategorien ‘Bedste instruktør’, så mener mange både danske og internationale medier, at ‘Druk’ har gode chancer for at vinde i kategorien ‘Bedste internationale film’. Her er Vinterberg og co. oppe mod ’Better Days’ fra Hong Kong, ’Collective’ fra Rumænien, ’The Man Who Sold His Skin’ fra Tunesien og ’Quo Vadis, Aida?’ fra Bosnien-Hercegovina.

Der er tale om fire rigtig stærke film, hvor ‘Collective’ f.eks. også er nomineret i kategorien ‘Bedste dokumentar’. ‘Druk’ har dog klaret sig rigtig flot ved en række andre prisuddelinger såsom European Film Awards, hvor den vandt alle de fire priser, som filmen var nomineret til. Desuden vand ‘Druk’ prisen for ‘Bedste Film’ ved London Film Festival og var nomineret til en Golden Globe for’ bedste ikke-engelsksprogede film’, som dog endte med at gå til den amerikanske film ‘Minari’, som foregår på koreansk. 

Det er ikke første gang, at Thomas Vinterberg er nomineret til en Oscar for bedste internationale film. Han var nemlig også nomineret i 2013 for ‘Jagten’, som sjovt nok også havde Mads Mikkelsen i hovedrollen. Det år gik prisen til den italienske film ‘La Grande Bellezza’. Den tidligere nominering kan dog godt ende med at tale til Vinterbergs fordel, da han har demonstreret et kontinuerligt højt niveau. 

I kategorien ‘Bedste instruktør’ er Thomas Vinterberg oppe mod David Fincher med ‘Mank’, Lee Isaac Chung med ‘Minari’, Chloé Zhao med ‘Nomadland’ og Emerald Fennell med ‘Promising Young Woman’. 

Dansk klipper og dansk kortfilm også nomineret

Thomas Vinterberg og ‘Druk’ er dog ikke de eneste danske bedrifter, som har modtaget en Oscarnominering. Faktisk står de kun for halvdelen af de danske nomineringer. På Oscarnatten skal vi nemlig også sidde spændte, når priserne for ‘Bedste filmredigering’ og ‘Bedste kortfilm’ bliver udråbt. 

Den danske klipper Mikkel E. G. Nielsen er nomineret i kategorien ‘Bedste filmredigering’ for sit arbejde på filmen ‘Sound of Metal’, mens den danske instruktør og manuskriptforfatter Elvira Lind er nomineret i kategorien ‘Bedste kortfilm’ for sin film ‘The Letter Room’. 

Hvis du gerne vil se nogle af de Oscarnominerede film inden prisfesten, så kan du lige nu se  ’Collective’ på HBO Nordic, ‘Time’ og ‘One Night in Miami’ på Amazone Prime, mens følgende film kan ses på Netflix:

  • Mank
  • The Trial of the Chicago 7
  • Ma Rainey’s Black Bottom
  • Hillbilly Elegy
  • Crip Camp
  • Da 5 Bloods
  • Eurovision Song Contest: The Story of Fire Saga
  • The Life Ahead
  • The Midnight Sky
  • My Octopus Teacher
  • Over the Moon
  • Pieces of a Woman
  • A Shaun the Sheep Movie: Farmageddon
  • The White Tiger and shorts A Song for Latasha 
  • If Anything Happens I Love You

F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related