TWIFT.DK | Nyt i Danmark | Gør klar til hedebølge

Gør klar til hedebølge

Synes du, at du sveder lidt mere end normalt? Det er der ikke noget at sige til. Vi er nemlig godt på vej ind i en hedebølge. Selvom de varmere temperaturer kan være rigtig lækre, når det nu er besværligt at tage på sommerferie til udlandet, så er det også vigtig at være påpasselig. Så på med solhatten og ud og nyd vejret!

Hedebølge

Hedebølge – hvor varmt bliver det?

DMI har meldt ud, at det de kommende dage kan bliver mellem 28 og 33 grader. Det er derfor svært at benægte, at sommeren er kommet med hedebølge og det hele. En hedebølge er typisk betegnet ved, at være temperaturen er over 28 grader i tre eller flere dage. Desuden forudser DMI også, at vi kan få tropenætter. En tropenat er karakteriseret ved, at temperaturen aldrig falder under 20 grader om natten. 

Ifølge DMI’s prognose, så kommer vi til at se de varmeste temperatur omkring Tønder, mens det bliver køligst på Bornholm, som spås ‘kun’ at få 23-26 grader.  

Det varme vejr skyldes et højtryk fra Rusland, som ifølge DMI har sat gang i en varmepumpe, der sender varmt luft til Vest- og Nordeuropa, helt nede fra Nordafrika og Middelhavet. 

En tur i bølgen blå

Med så vilde temperaturer, så vil mange danskere søge mod kysterne og vandet for at blive kølet ned. Selvom vandtemperaturerne flere steder er steget, så er der også mange steder, hvor badeturen må betegnes som en rigtig kold dukkert. 

Vand opvarmes nemlig langsommere end jord og luft. Derfor er vandtemperaturen flere steder stadig et godt stykke under 20 grader, især ved vandet omkring Jyllands kyster. Hvis du er på udkig efter det varmeste badevand, så er det en god ide at se mod Sjælland. Både Korsør, Holbæk og Roskilde har nemlig allerede målt vandtemperaturer over 19 grader. 

Hvis du gerne vil blive klogere på vandtemperaturen på din lokale strand, så gå ind på DMI.dk. Her kan du også læse mere om, hvor varmt det bliver, lige præcis der hvor du opholder dig. 

Husk at passe på

Sol og sommer betyder sodavandsis, kolde øl, strandtur og grillpølser. Desværre er det for mange også ensbetydende med hedeslag, dehydrering og solskoldninger. Derfor er der et par simple råd, som er gode at følge de kommende dage:

  • Bliv i skyggen, særligt mellem kl. 12 og 15
  • Husk at drikke rigeligt med væske, både almindeligt vand og læskedrikke tæller
  • Brug solcreme. Gerne faktor 30 eller faktor 50. Husk at der skal én håndfuld til én krop
  • Brug solhat når du opholder dig i solen. Solhatten kan både være med til at forebygge solskoldninger og hedeslag

F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related    F$cking related   F$cking related