Categories
UnderholdninG

Hvor mange arbejdsdage er der på et år?

2020 blev nok ikke helt, som de fleste af os havde regnet med, men blandt al utrygheden og forvirringen er der heldigvis også gode nyheder. Igen i år er der nemlig en hel del helligdage, som falder på hverdage præcis ligesom i 2019.

Hvor mange arbejdsdage er der på et år?

Antallet af arbejdsdage på et år varierer fra job til job og arbejdsplads til arbejdsplads. I nogle brancher arbejder man færre men længere vagter, hvilket giver flere fridage. Derudover er der også mange stillinger, som ikke ligger på de traditionelle 37 timer fordelt over 5 dage om ugen. Indenfor sundhedssektoren og restaurationsbranchen er det f.eks. ret almindeligt at arbejde vagter op til 12 timer, hvilket selvfølgelig giver en anderledes arbejdsuge. Inden for de samme brancher, er det også sjældent, at en helligdag automatisk er lig med en fridag.
Når det er sagt, så kan vi regne ud for den gennemsnitlige arbejdstager, at når der er 52 uger på et år, giver det 52 lørdage og 52 søndage altså 104 fridage i weekender. Hertil lægger du så det antal fridage, som falder på almindelige hverdage. I 2020 er der tale om 11 fridage, som falder uden for weekender. Heroveni lægger du de 30 feriedage, som langt de fleste har ret til. Det betyder, at den typiske danske arbejdstager har hele 145 fridage i 2020. Fordi 2020 er et skudår er der 366 dage, og derfor er der 221 arbejdsdage i 2020.

Hvorfor betyder det noget, hvornår helligdagene falder?

Hvornår helligdagene falder på et år betyder ret meget for dit samlede antal feriedage. Hvis juleaften f.eks. falder på en fredag, så falder 1. og 2. juledag jo på en lørdag og en søndag, hvilket ikke giver yderligere fridage. Hvis juleaften derimod falder på en onsdag, betyder det for de fleste, at de får både onsdag, torsdag og fredag fri.
2019 var et exceptionelt godt ferieår med hele 13 fridage, som faldt på traditionelle hverdage. Så heldige er vi desværre ikke år, men helt galt står det dog heller ikke til med 11 fridage der falder på hverdage i 2020. I tidligere år har vi været helt ned på 9 helligdage, som faldt på hverdage.

Året første fridag

Du har faktisk allerede brugt en del af dine feriedage på nuværende tidspunkt. En stor del af helligdagene falder nemlig i løbet af foråret. Årets allerførste fridag ligger på årets første dag d. 1. januar. I år faldt den på en onsdag, hvilket desværre betød, at de fleste skulle på arbejde allerede d. 2. januar.

Hvor blev påsken af?

Selvom påsken normalt er en tid på året, som de fleste ser frem til, fordi påske betyder fem sammenhængende fridage, så var der nok mange, som ikke helt syntes det føltes som påske i år på grund af corona-epidemien og nedlukningen af landet. Mange påskefrokoster og udlandsrejser blev aflyst, så selvom de fleste stadig havde fri, så var det ikke helt det, vi havde set frem til. Om ikke andet, så var der faktisk fem sammenhængende fridage i påsken nemlig skærtorsdag d. 9. april, langfredag d. 10. april, lørdag d. 11. april, påskedag søndag d. 12. april og 2. påskedag mandag d. 13. april. I år lå påsken lidt tidligere end i 2019, men heldigvis havde vi stadig dejligt vejr.

Masser af forlængede weekender i maj

Maj måned byder ikke kun på de første fornemmelser af sommer, men også på masser af forlængede weekender. Den første er allerede 1. maj, som i år faldt på en fredag. 1. maj er Arbejdernes Internationale Kampdag, og selvom fejring og kamp får en lidt anden karakter i år, så burde der stadig være plads til at kunne nyde en kold fadøl i solen, i fornuftig afstand til andre selvfølgelig.
Allerede ugen efter Arbejders Internationale Kampdag får vi endnu en forlænget weekend. Fredag d. 8. maj er det nemlig store bededag, hvilket betyder endnu en kort uge og endnu en lang weekend. I år har maj hele 5 weekender, og derudover så får vi sørme endnu en fridag torsdag d. 21. maj, da det er Kristi himmelfartsdag.

Hvad med sommeren?

Juni, juli og august er typisk der, hvor de fleste holder sommerferie. Det er ikke fordi, der er særlig mange egentlige ferie- eller helligdage i løbet af sommeren, men det er der, hvor skolerne har sommerferie, og derfor også der, hvor mange børnefamilier og studerende holder sommerferie.
Sommeren starter dog godt ud med en kort uge. Den første uge i juni har nemlig kun 3 arbejdsdage, fordi 2. pinsedag falder mandag d. 1. juni og grundlovsdag falder fredag d. 5. juni. Indrømmet, det er ikke alle, som har en hel fridag grundlovsdag, men selv hvis det bare er en halv fridag, falder den meget godt på en fredag.

Dårlig timing til jul

I 2019 havde vi en næsten perfekt jul, når det kommer til feriedage. Der faldt juleaften nemlig en tirsdag, hvilket betød, at vi havde fri tirsdag, onsdag og torsdag. I 2018 var det endnu bedre, da fridagene faldt i forlængelse af en weekend.
I 2020 er situationen desværre en smule anderledes. I år falder julen nemlig sådan, at juleaften er en torsdag, hvilket betyder, at 2. juledag falder på en lørdag. Til gengæld kan vi varme os ved tanken om, at 1. januar 2021 falder på en fredag, hvilket betyder at du har hele 3 dage til at komme dig over dine tømmermænd.

Hvorfor har vi helligdage?

I Danmark hænger vores helligdage og derved fridage sammen med kristendommen og mange fridage er faktisk religiøse højtider, som der før i tiden var bundet en masse regler og forventninger til. F.eks. skulle man møde op til gudstjeneste, og ingen måtte arbejde under helligdagene undtagen apotekerne. Selv bagerne blevet bedt om at planlægge deres bagning, så de ikke bagte under højmessen.
I dag er reglerne omkring de danske helligdage fastlagt i helligdagsloven og hedder officielt ’folkekirkens helligdage’. Den første helligdagslov i Danmark stammer helt tilbage fra 1735, hvor Christian d. 6. udsendte en bekendtgørelse om Sabbaten og andre Helligdages tilbørlige Helligholdelse. Denne bekendtgørelse gjorde både klart hvornår helligdagene faldt og hvordan de skulle markeres. På de tider var der imidlertid efterhånden ved at være så mange helligdage, at det udviklede sig til et problem for mange borgere og for staten som helhed. De fleste mennesker havde simpelthen ikke råd til at holde fri hele tiden og staten mistede en masse skatteindtægter ved den manglende produktion på helligdagene.
Derfor kom Helligdagsreformen i 1770, som afskaffede en hel del helligdage – særligt dem, som indeholdt rester af katolicisme. Den helligdagskalender, som blev indført i 1770, minder meget om den kalender vi bruger i dag.
I kristendommen betragtes søndag egentlig også som en helligdag, men når vi taler om helligdage i dagligdagen mener vi ofte højtider udover søndagen. Typisk betegnes disse samlet som søn- og helligdage.
Ikke alle lande har lige mange helligdage. I Norge har de f.eks. 13 helligdage, mens Finland har 15 og Sverige har 16. Det har tidligere været på tale at sløjfe to helligdage i Danmark i forbindelse med trepartsforhandlingerne. De helligdage som stod for skud var efter sigende store bededag og 2. pinsedag. Heldigvis blev det ikke til noget, og vi har stadig alle vores helligdage.

Hvorfor har vi kun fri på kristne helligdage?

Efterhånd som flere og flere religioner vinder indpas i Danmark er mange begyndt at spørge sig selv, hvorfor vi kun har fri på kristne helligdage. Vi har jo religionsfrihed i Danmark, så hvorfor har f.eks. muslimer og jøder ikke automatisk fri på de dage, som er vigtige for dem? I forlængelse heraf kan man argumentere for, at det er de færreste danskere, som praktiserer kristendom i deres hverdag, så for flertallet ville det måske være ligegyldigt, hvornår vores fridage faldt?Sandheden er imidlertid, at langt de fleste danske er det man kalder kulturkristne. Det betyder f.eks. at mange forbinder påsken med traditioner som påskefrokost, snaps og påskeæg fremfor Jesus’ korsfæstelse. Ideen bag ved individuelle helligdagen fejler måske ikke noget, men i praksis ville mange nok opleve det som en forringelse af dansk kultur, da mange af de religiøse højtider indeholder ikke-religiøse traditioner, som de fleste danskere fejrer.

Categories
UnderholdninG

Hvordan ser en fodvorte ud?

Fodvorter er meget mere normalt end de fleste tror men de er heldigvis også nemme at komme af med. Men hvordan ved man om man har en fodvorte og hvordan ser en fodvorte ud?

Hvad er en fodvorte?

Fodvorter er små vorter, som sidder på undersiden af foden. Ofte bliver de skubbet ind i huden, mens du går. Fodvorter kommer fra en virus og derfor er de smitsomme. Nogle mennesker er immune overfor den specifikke virus, og får derfor ikke fodvorter selvom de bliver smittet med virussen.

Typisk har børn større sandsynlighed for at få fodvorter, fordi de opholder sig mere i f.eks. omklædningsrum og offentlige svømmehaller, hvor mange mennesker har bare fødder.

Hvordan ser en fodvorte ud?

Fodvorter sidder på undersiden af foden og kan variere i størrelse, men er ofte 4-5 millimeter. Fodvorter har typisk en hård kant, en blød midte og en blomkålsagtig overflade. De er ofte trykkede på grund af vægten ved at gå på dem. Du vil tit kunne mærke en lille bule i huden, hvor fodvorten er.

Vorterne kan vokse enkeltvis eller i grupper af flere. Nogle fodvorter vil have små mørke prikker i midten. Disse er blødninger, som forekommer på grund af det tryk, du påfører fodvorten, mens du går. Fodvorter kan være ømme, hvis de sidder på f.eks. fodsålen.

Du kan se eksempler på billeder af fodvorter her i artiklen.

Er fodvorter farlige?

Fodvorter er heldigvis ikke farlige, de er til gengæld meget smitsomme. Derfor er det en god ide at undgå at blive smittet eller blive behandlet, så snart som du opdager, at du har fået fodvorter.

Hvordan undgår man fodvorter?

Hvis du gerne vil undgå at få fodvorter, er der et par simple fifs, du kan følge:

  • Sørg for at dine fødder er rene og tørre
  • Skift dine sokker hver dag
  • Undgå at gå med bare fødder på offentlige steder, f.eks. i svømmehaller og omklædningsrum. Brug i stedet klipklappere eller gummisandaler.
  • Del ikke håndklæder, vaskeklude, sko og sokker med en person, som har fodvorter
  • Rør ikke ved andres fodvorter

Hvordan behandler man fodvorter?

Fodvorter forsvinder typisk af sig selv i løbet af to år, men for langt de fleste mennesker er det lidt for lang tid at vente. Derudover kan fodvorterne også sprede sig til andre dele af kroppen, hvis de ikke bliver behandlet. Derfor er det altid en god ide at søge behandling, hvis man har fået fodvorter.

Behandling af fodvorter foregår typisk på én af to måder.

  • Pensling med salicylsyre. På apoteket kan man finde et bredt udvalg af cremer, opløsninger, gels og plastre, som indeholder salicylsyre til behandling af fodvorter. Salicylsyren ødelægger de inficerede celler, når det påføres vorten. Behandlingen skal typisk gentages over en periode.
  • Frysning. Et alternativ til salicylsyre er at få frosset vorten, hvilket du kan få gjort hos lægen. Formålet med frysning er også at ødelægge de inficerede celler, blot ved hjælp af kulde. Denne behandling skal typisk også gentages over nogle gange og kan godt gøre lidt ondt.
Categories
UnderholdninG

Hvordan bliver man advokat?

Advokater nyder stor anerkendelse og tjener en pæn løn. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at mange unge går og drømmer om en karriere som advokat. Advokat er imidlertid ikke noget du bliver fra den ene dag til den anden, men ved hjælp af vores vejledning kan du læse, hvordan man bliver advokat trin for trin.

Hvad laver en advokat?

Vi finder advokater overalt i samfundet, selv på film og TV, hvor de ofte bliver portrætteret som magtfulde og intelligente. Når de fleste tænker på advokater, tænker de på forsvarer og anklagere i en retssal, men advokater laver meget mere end det. Som advokat kan du både arbejde i det offentlige og det private, og derudover er det muligt at arbejde indenfor mange forskellige brancher og fagområder.

Hvor kan du studere?

For at blive advokat skal du have læst en bachelor og en kandidat i jura på universitetet. I Danmark er der fire forskellige universiteter, hvor du kan læse jura: Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. I 2019 havde alle studierne et adgangskrav på over 9,4, men lige som på mange andre uddannelser er det også muligt at søge ind på kvote 2, hvis dit gennemsnit ikke er højt nok. De forskellige universiteter har forskellige fordele både i forhold til fagligt indhold og det sociale studiemiljø. Det er derfor en god ide at besøge de forskellige universiteter, før du beslutter dig for, hvor du gerne vil studere.

Bacheloren

En bachelor i jura er første skridt på vejen mod at blive advokat. Under bacheloren bliver du introduceret for forskellige områder inden for juraen samt den juridiske metode. Formålet med bacheloren er derfor ikke at specialisere sig, men at præsentere de studerende for juraens mange muligheder. De forskellige universiteter har forskelligt pensum og kan fokusere på forskellige ting, men de giver alle en introduktion til områder så som formueret, forfatningsret, forvaltningsret, folkeret, EU-ret, familie- og arveret, retslære og strafferet. Bacheloren tager 3 år og efter endt uddannelse kan man kalde sig ba.jur. Bacheloruddannelsen kan ikke bruges til så meget i sig selv, så derfor vælger de fleste at læse videre på en kandidat.

Kandidaten

Kandidatuddannelsen tager typisk 2 år og alle de universiteter, som udbyder bacheloruddannelsen, udbyder også kandidatuddannelsen. Der er dog ikke noget krav om, at man skal tage sin kandidat samme sted, som man har taget sin bachelor. På kandidatuddannelsen vælger de studerende i vid udstrækning selv deres fag og formålet er at specialisere sig i en bestemt juridisk retning. Kandidatuddannelsen bliver afsluttet med et speciale, der typisk fokuserer på det emne, som den studerende har valgt at specialisere sig indenfor. Efter du har afsluttet kandidaten kan du kalde dig cand.jur. eller bare jurist.

Forskel mellem jurist og advokat

En titel som jurist er ikke det samme som at være advokat. At blive advokat kræver nemlig udover en titel som cand.jur. også 3 år i lære på et advokatkontor. Der er mange forskellige slags advokatkontorer både i det offentlige og det private, men der er ofte rift om pladserne hos de største advokatfirmaer. Selvom der teknisk set er tale om en slags læreplads så ligger startlønnen ofte omkring 30.000-40.000 kr. om måneden. Under oplæringen specialisere de fleste sig yderligere inden for det felt, som de har studeret under deres kandidatuddannelse. Det er derfor en god ide, at vælge sin ”læreplads” med omhu, da forskellige advokatkontorer typisk arbejder inden for forskellige felter. For at blive advokat, skal man sideløbende med arbejdet som advokatfuldmægtig, tage Advokatsamfundets advokatuddannelse, som tager ca. et år, og bliver afsluttet med en teoretisk og en praksis prøve. Efter 3 år og en bestået prøve kan man endelig kalde sig advokat.

Landsretterne og Højesteret

At være blevet advokat betyder dog ikke, at du bare kan begynde at føre sager i landsretterne og Højesteret. Hvis din drøm er at arbejde på store sager i retten skal du nemlig først have møderet. Møderet betyder helt enkelt, at du har ret til at føre sager ved den pågældende instans. Formålet er at sikre, at de advokater som fører sager i landsretterne og Højesteret har de nødvendige erfaringer og kvalifikationer.

Møderet for landsretterne opnås ved at bestå en prøve i procedure. Prøven kan aflægges hvis du er advokat eller autoriseret advokatfuldmægtig. Prøven består af to retssager, som afsluttes med en mundtlig hovedforhandling. Den ene sag skal være en byretssag, mens den anden skal være i Østre eller Venstre Landsret, Sø- og Handelsretten eller Grønlands Landsret.

Hvis du gerne vil helt til tops og føre sager ved Højesteret, så skal du også have møderet for Højesteret. Du kan opnå møderet for Højesteret ved at indgive en anmeldelse til Højesterets justitskontor som indeholder en erklæring fra Advokatrådet om, at du i minimum 5 år har arbejdet som advokat med møderet for landsret samt en ”øvethedserklæring” fra landsretten om, at du er øvet i procedure.
Så har du fået blod på tanden eller synes du, at det er lidt for meget arbejde at blive advoka

Categories
UnderholdninG

Hvordan opfører en forelsket mand sig

Mange kvinder og mænd har sikkert spurgt sig selv ”er han forelsket i mig?”. Det er ikke altid helt nemt at vide, om ham den søde, faktisk er interesseret i mere. Der er dog nogle tegn du kan kigge efter, hvis du er i tvivl om han er forelsket i dig. Så læs med hvis du må have vished om, hvordan en forelsket mand opfører sig.

Mennesker er forskellige og hvordan en mand opfører sig, når han er forelsket kommer både an på hans alder, erfaringer og personlighed. Det er også meget forskelligt, hvor hurtigt mænd forelsker sig, nogle falder for kærlighed ved første blik, mens andre skal have lidt mere tid. Men når det er sagt, så er der nogle ting, du kan holde øje med, hvis du vil vide, om prinsen på den hvide hest er vild med dig.

Handling betyder mere end ord

Alle mænd er selvfølgelig ikke ens og mens nogle er mere indelukkede er andre mere udadvendte. En fællesnævner er dog, at mænd har en tendens til at vise deres følelser frem for at tale om dem. Hvis du vil vide om en mand er vild med dig, bør du derfor lægge mærke til hans engagement og hans handlinger. En forelsket mand vil gøre sig umage og forsøge at gøre et godt indtryk. Det behøver ikke at være noget stort, han kan f.eks. lave en lækker middag eller sørge for at skrive til dig i sin frokostpause.

En del af hans liv

En forelsket mand vil involvere dig i sit liv. Det kan handle om at møde hans venner, hans familie eller bare blive set sammen på gaden. Kan du derimod mærke, at han ikke er villig til at lukke dig ind, så kan det godt være, I skal forventningsafstemme, hvor I er på vej hen.

Stol på din intuition

Som sagt er alle mænd ikke ens, derfor er det vigtigt, at du husker på, hvem din udkårne er. Nogle mennesker er naturligt mere tilbageholdende, og det ikke nødvendigvis et udtryk for en afvisning. Hvis du er i tvivl, er det altid en god ide at spørge. Derudover så glem ikke at lytte til din mavefornemmelse. Hvis du spørger dig selv ”har han følelser for mig?”, så giv dig selv et ærligt svar. Det er aldrig rart at anerkende, at en fyr man er vild med ikke har det på samme måde. Til gengæld kan du spare dig selv mange hjertekvaler ved tidligt at få indblik i hans intentioner.

Er han kun interesseret i én ting?

De fleste har sikkert prøvet at krydse veje med en mand, som mest var interesseret i sex. Måske har du også selv været på jagt med det formål kun at finde selskab for en enkelt aften eller to. Hvis det er tilfældet, så ved du også godt, at en person, der kun er interesseret i sex, hurtigt vil miste interessen. Så hvis du synes hans interesse og engagement er dalet lidt efter den første hede nat, så er han nok ikke forelsket.

Hæng dig ikke i bagateller

Kvinder kan have en helt særlig evne til at overanalysere signaler og situationer. Hvorfor sender han aldrig emojis, er han sur? Hvorfor er hans sms’er så korte? Sandheden er, at mange mænd er mere handling og mindre snak. En kort sms betyder måske egentlig bare, at han har lidt travlt, men stadig gerne vil svare dig. Du kan ikke forvente, at han ved hvad du tænker, og hans måde at vise forelskelse på er nok ikke præcis den samme som din, så lad være med at hænge dig i bagateller og kig på hans overordnede adfærd i stedet.