Få styr på de nye rejseregler

Danmark er langsomt ved at genåbne – ikke kun internt men også udadtil. Regeringen har nemlig lavet nye rejseanbefalinger og rejseregler, som gerne skulle sikre, at det snart er muligt at komme på ferie til sydens sol. Hvis du synes det hele er lidt forvirrende, så læs med her, hvor vi giver dig et nemt og enkelt overblik. Så du kan komme på sommerferie uden stress og jag.

Hvis du er vaccineret

Hvis du allerede er blevet færdig vaccineret, så er der gode nyheder. Du er nemlig blandt den gruppe af danskere, som allerede nu kan rejse til både gule og orange lande uden at skulle i karantæne ved hjemkomst. Disse regler gælder også for tidligere smittede, som kan fremvise en negativ PCR test, der er mere end 14 dage og mindre end 180 dage gammel. 

Inden du pakker kufferten er det dog en god ide at tjekke, om dit forsikringsselskab dækker din rejse til disse destinationer. På nuværende tidspunkt er det nemlig ikke alle forsikringsselskaber, som dækker rejser til f.eks. orange lande. 

Sidst men ikke mindst, så slipper du også for at skulle blive testet før du kan komme ombord på et fly mod Danmark. Her gælder det nemlig også, at du bare skal kunne vise at du er vaccineret eller tidligere har været smittet. Vær dog opmærksom på, at det kun gælder direkte fly til Danmark. Hvis du skal mellemlande, kan der være regler for test i det land, hvor du mellemlander. 

Hvis du ikke er vaccineret

Fra 14. maj igangsættes fase 3 af regeringens rejse-genåbningsplan. Det betyder bl.a., at alle danskere kan rejse til gule lande uden at skulle i karantæne ved hjemkomst, også selvom man ikke er vaccineret. Fra den 26. juni er det planen, at alle danskere skal kunne rejse til både orange og gule lande, men præcis hvordan retningslinjerne kommer til at se ud er endnu ikke offentliggjort. 

Selv danskere som altså ikke når at blive vaccineret i løbet af sommerferien, får mulighed for at tage på sommerferie til udlandet. 

Det skal understreges, at det stadig ikke er ulovligt for danskere at tage til udlandet, selv hvis man ikke er vaccineret. Der kræver dog en negativ test, der maks er 48 timer gammel, for at komme ind i landet igen samt isolation ved hjemkomst, hvis man f.eks. kommer fra et orange land og ikke er vaccineret.  

Hvor kan du tage hen og hvad skal du være obs på?

Nu er det store spørgsmål, hvor skal du så tage hen? På nuværende tidspunkt er det bedste bud et sted i Europa. Lige nu arbejder EU nemlig for at lave nogle fælles retningslinjer, som vil gøre det muligt at tage på ferie internt i EU igen. 

Hvis du gerne vil vide, hvilke lande der er i henholdsvis gul, orange og rød, så kan du gå ind på Udenrigsministeriets hjemmeside. Her bliver de forskellige rejsevejledninger løbende opdateret. I skrivende stund er det kun Bangladesh, Botswana, Brasilien, Indien, Lesotho, Malawi, Mozambique, Sydafrika, Swaziland, Zimbabwe, samt øen La Réunion, som er i rød.

Derudover er det en god ide at sætte sig ind i, hvem der rent faktisk lukker danskere ind. Ligesom Danmark har alle andre lande nemlig også retningslinjer og regler for indrejse. Det kan f.eks. være, at du skal fremvise en negativ test ved indrejse, selv hvis du er vaccineret. 

Desuden anbefales det også, at du sætter dig ind i de lokale regler og restriktioner på din destination. Nogle steder har udgangsforbud om aftenen, nogle steder er det obligatorisk at bære mundbind i det offentlige rum osv. 

Det ser dog ud til, at det lidt efter lidt bliver nemmere igen at rejse. Og forhåbentlig er du nu blevet lidt klogere på regler og restriktioner i forbindelse med sommerferien. 

Bliv klar til 2021 hår

Coronahår er efterhånden blevet et ord, som de fleste er blevet lidt for bekendte med. Hjemmearbejde og lukkede frisørsaloner har gjort, at lokkerne hos de fleste danskere har fået lov til at vokse mere end almindelig vildt. Men det skal snart være ovre, om lidt åbner landets frisører (forhåbentlig), så du kan blive klar til en frisk omgang 2021 hår.

Masser af katastrofer med hjemmeklip

Når frisørerne snart åbner, får de rigtig travlt. Mange danskere har nemlig savnet at komme til frisøren af flere forskellige årsager. Nogle vil gerne have en ny og vild klipning, nogle vil gerne skifte look, mens andre igen bare gerne vil have en praktisk og professionel frisure. Uanset årsagen, så bliver der travlt hos landets saloner. 

De fleste frisører forbereder sig også på at skulle redde et par uheldige hjemmeklipninger. Det er nemlig ikke alle, som bare har ladet håret stå under anden omgang lockdown. Både mænd og kvinder har haft fat i saks, trimmer og hjemmefarve med skiftende held. Efter sidste lockdown meldte flere frisører at særligt kiksede hårfarvninger og skævt pandehår var blandt nogle af de udbredte tendenser, og det kan de nok godt forvente at se mere af. 

Heldigvis kan det meste reddes, når man kommer under kærlig behandling hos en professionel frisør med mange års erfaring. 

Vi kommer til at se prisstigninger

Ligesom mange andre brancher og små virksomheder har landets frisører også været hårdt ramt af nedlukningen. Regeringens støttepakker er klart faldet på et tørt sted, men for langt de fleste har hjælpepakkerne ikke kunne dække alle udgifter i forbindelse med den tvungne nedlukning. 

Netop derfor kan du godt risikere, at det bliver lidt dyrere at gå til frisøren, når de kan åbne igen. For de flestes vedkommende kommer det ikke til at være store prisstigninger, men hver en krone tæller, når man prøver at indhente det tabte. 

Ifølge en rundspørge som DR Nyheder har lavet er prisstigningerne en tendens man kan forvente over hele landet. Selv på Bornholm, hvor frisørerne allerede har fået lov at åbne igen, har flere valgt at sætte priserne op for at lukket hullet i kassen. 

Når frisørerne igen får lov at åbne over hele landet bliver der krav om, at både personale og kunder skal bære visir eller mundbind og at kunder skal være vaccinerede eller have en negativ test med til frisøren. 

Trends i 2021

Du kan allerede nu godt begynde at overveje, hvad der skal ske med dit hår, når du får lov at komme til frisøren. Der er nemlig masser af muligheder og nye trends indenfor hårmoden 2021. 

Naturligt hår 

I lockdown og coronaens ånd, så er naturligt hår kommet på mode. Det betyder dog ikke, at du skal ligne en hulemand eller -kvinde. Naturligt hår handler mere om naturlige farver og teksturer. I 2021 må håret gerne have varme blonde og brune farver og naturlig tekstur. Det skal ikke være super stylet at se på, i stedet skal det fremstå velplejet og naturligt. 

Gardin pandehår og bølgede etager

I forlængelse af det naturlige look er gardin pandehår og bølgede etager også et hit i 2021. Tænkt blomsterbørn og romantisk hippiehår. Håret kan både være langt eller mellemlangt og gerne i naturlige farver eventuelt med diskrete highlights. 

Pandehår

En rigtig lockdown trend er pandehår. Hvem har ikke stået derhjemme foran spejlet og tænkt “der skal ske noget!” og pludselig stod du med saksen i den ene hånd og en lok hår i den anden. Desuden taler pandehår også ind i det romantiske og legende udtryk, som er meget fremtrædende i moden for tiden. 

Krøller

Gem glattejernet væk, for krøllerne er tilbage. Denne tendens kan igen ses i sammenhæng med tilbagevenden til et mere naturligt look. Håret må gerne have liv og spil, så længe det stadig ser sundt, rent og velplejet ud. 

Langt/længer hår til mænd

Også hos herrerne kan vi se, at hårmoden er blevet påvirket af lukkede frisør- og barbersaloner. Mange mænd har ladet håret og skægget stå. Og det er ikke sikkert, at de alle vil gå tilbage til det gamle look. Mange frisører regner med, at vi kommer til at se flere langhårede frisurer til mænd i 2021. Igen er pointen ikke, at du skal ligne Robinson Crusoe, men håret må gerne have længde og naturlig fylde. 

Før du beslutter dig for en ny frisure er det en god ide, at du tænker over, hvad der fungerer i din hverdag. Har du tid (og energi) til styling hver morgen? Eller foretrækker du hår, som der bare skal en børste igennem og så er det klart? Vil du gerne have en frisurer som skal vedligeholdes hos frisøren en gang hver anden måned, eller skal det være noget, som godt kan vokse ud af sig selv? 

Danmark åbner langsomt igen – hvad må man og hvad kan vi forvente?

Der er lys forude. Regeringen har nemlig besluttet, at Danmark langsomt kan begynde at åbne igen. Samtidig er der stor uenighed i befolkningen om, hvorvidt restriktionerne bliver lempet alt for hurtigt eller alt for langsomt. Her hos Twift har vi samlet en oversigt over, hvad man må og ikke må, samt hvad vi kan forvente i foråret.

Hvad må du fra 1. marts? 

Du har nok allerede bemærket, at der er sket ændringer. Danmark åbner langsomt igen. Fra den 1. marts trådte tre lempelser nemlig i kraft i hele landet.  

  1. Udvalgsvarebutikker (det er f.eks. tøjbutikker, møbelbutikker, skobutikker mv.) på under 5000 m2, må igen åbne, sålænge de ikke befinder sig i et storcenter. Dette er en kærkommen ændring for mange butiksejere, som har måtte se deres indtægter og levebrød svinde betydeligt i de seneste par måneder. Butikker på 5000m2 kan undtages, så de gerne må holde åbent for et begrænset antal kunder mod tidsbestilling. Så hvis du mangler at få byttet et par julegaver, så er det nu!
  2. Udendørs kulturinstitutioner må genåbne. Dette inkluderer bl.a. zoologiske haver og forlystelsesparker såsom Tivoli i København. Der stilles dog krav om, at besøgende skal kunne fremvise en negativ COVID-19 test, som højst er 72 timer gammel. Det er ikke alle udendørs kulturinstitutioner, som har benyttet muligheden for at åbne allerede den 1. marts, da flere har meldt ud, at de har brug for mere tid til at forberede sig på de nye krav.
  3. Sidst men ikke mindst, så hæves forsamlingsforbuddet fra 5 til 25 personer for udendørs idræts- og foreningsaktiviteter. Det er derfor nu muligt at mødes med fodboldholdet, lave udendørs yoga eller komme i spejderklubben. Der er dog krav om, at aktiviteterne skal foregå i organiseret regi. 

Lokale forskelle

De tre ovenstående lempelser gælder for hele Danmark, men der er faktisk dele af landet, som allerede nu har fået lov til at lukke endnu mere op. I første omgang er der tale om Nordjylland og Vestjylland samt Bornholm. 

Nordjylland og Vestjylland 

I Nordjylland og Vestjylland kommer alle afgangselever i grundskolen, på ungdomsuddannelser og på voksenuddannelser tilbage i skole. Til at starte med er der dog tale om 50% fremmøde, hvilket betyder, at de kun skal møde hver anden uge. 

Desuden kan alle elever på efterskoler, frie fagskoler samt kostafdelinger på fri- og privatskoler komme tilbage i skole. Det er glædeligt nyt for mange børn og unge, som har siddet derhjemme foran skærmen uden venner og lærere. 

Regeringen opfordrer til, at elever lader sig teste to gange om ugen for at mindske smitteudbrud.

Bornholm som prøvekanin

De gladeste borgere i kongeriget findes nok i øjeblikket på Bornholm. Her har der nemlig været meget lav smitte i en længere periode. Derfor har regeringen valgt, at der kan åbnes endnu flere ting for at indsamle erfaringer med genåbning af f.eks. hele skoler og liberale serviceerhverv. 

Bornholmerne kan derfor glæde sig over, at der bliver åbnet for at alle klassetrin i grundskolen igen kan komme tilbage i klasseværelserne. Dog med opfordring om, at elever over 12 år bør testes to gange om ugen. Derudover åbner også ungdoms- og voksenuddannelser, folkehøjskoler, efterskoler, videregående uddannelser og klubtilbud. 

Desuden får de liberale erhverv såsom massører, frisører og tatovører også lov at åbne igen. Også her vil der være krav til negativ test for kunder. Slutteligt så hæves det generelle forsamlingsforbud fra 5 til 10 personer på Bornholm. 

Hvad med resten af foråret?

Regeringen har endnu ikke fremlagt en samlet plan for genåbninger resten af foråret. Dog er alle resterende restriktioner forlænget frem til 5. april. Dette betyder heldigvis, at nuværende kompensationsordninger også forlænges. 

Der er dog håb for særligt de børn og unge, som stadig ikke har kunnet komme tilbage i skole. Regeringen har nemlig meldt ud, at andre landsdele kan få samme genåbning som Nordjylland og Vestjylland, såfremt smittesituationen tillader det. Desuden bliver der også talt om, at se på yderligere genåbning på nogle af de mindre øer.  

I tillæg hertil, så er regeringen i gang med at undersøge, om det vil være muligt at åbne alle højskoler og efterskoler fra den 15. marts, og måske endda kunne sende alle afgangselever i hele Danmark tilbage i skolerne. 

Få styr på hvad der sker med danske mink

I Danmark omsætter minkindustrien normalt for flere milliarder om året. Det har covid-19 dog sat en stopper for. En ny mutation af virussen har nemlig udviklet sig i danske mink, og den har allerede smittet flere personer. Det betyder, at mange tusinde mink foreløbig er blevet aflivet, men hvorfor egentligt?

Danske mink truer alle vacciner

Grunden til at danske minkbestande i øjeblikket bliver slået ned med lynets hast, er, at der er frygt for, at den nye version af Covid-19, som er fundet i danske mink, vil være helt eller delvist resistent overfor en kommende vaccine mod corona. Den nye mutation, der er fundet i danske mink, hedder cluster 5. 

Den danske regering frygter derfor, at vi kan blive slået tilbage til start med hensyn til udviklingen af en vaccine. Der er dog stadig ikke forsket nok i den nye variant til at vide, hvor stor en trussel den er. Regeringen har dog ikke lyst til at tage nogen chancer og har derfor beordret alle danske mink aflivet for at inddæmme smitten af den nye variant. Derudover er flere kommuner i Nordjylland blevet pålagt yderligere restriktioner. Folk anbefales at blive indenfor egen kommunegrænse og derudover er barer, restauranter og biografer blevet tvangslukket. Alle de nye tiltag sker med håbet om, at den nye mutation af Covid-19 ikke spreder sig til resten af befolkning eller i værste fald resten af verden.

Aflivning eller ej?

I Danmark er der ifølge Fødevarestyrelsen registreret 1.137 minkbesætninger med op imod 17 millioner mink. Der er derfor tale om en industri, som omsætter for flere milliarder kroner årligt. Faktisk er Danmark verdens største producent af mink. Mange minkproducenter ser aflivningen af mink som en de facto nedlukning af den danske minkindustri, da de vil blive sat årevis tilbage i deres produktion. 

Selvom regeringen virker til allerede at have taget beslutningen om aflivningen af alle danske mink, så har de faktisk ikke hjemmel i dansk lov til at tage sådan en beslutning. Det er nemlig langt fra alle alle bestande, som er smittede eller er tæt på andre smittede bestande. 

Det har fået flere politikere fra oppositionen til at modsætte sig hastebehandlingen af en ny lov. Loven vil give regeringen ret til at aflive alle danske mink af hensyn til folkesundheden. Bl.a. har Henrik Dahl fra Liberal Alliance udtalt: “Vi synes, at forslaget må behandles i almindeligt tempo. Vores rådgivere på området vurderer, at aflivning på landsplan er en voldsom overreaktion”. Mens Rasmus Jarlov fra De Konservative siger: “Vi vil ikke stemme for at haste det igennem, vi har brug for mere viden. Vi mener, at aflivningen af de usmittede besætninger skal sættes på hold, indtil vi har mere viden”.

WHO følger situationen i Danmark

Der er dog ingen tvivl om, at den nye mutation i Danmark har fået verdens opmærksomhed. I løbet af de seneste to uger har flere internationale medier skrevet om situationen, heriblandt Reuters, franske AFP, BBC, The Guardian, CNN og The New York Times. 

Mutationen har ikke kun fået mediernes opmærksomhed. Situationen bliver nemlig også fulgt tæt af WHO. De har skrevet på Twitter, at de er opmærksomme på situationen og følger udviklingen i tæt samarbejde med de danske myndigheder.

Hvad synes du? Er aflivningen af alle danske mink en overreaktion? Eller er det et nødvendigt onde for at sikre kommende vacciners funktionalitet og den danske folkesundhed?

Hvornår kommer covid-19 vaccinen?

Efter anden bølge for alvor har fået fat i Danmark, spørger mange sig selv, hvornår vaccinen mod covid-19 mon kommer? Det er dog ikke helt lige til at udvikle en vaccine. Og selv når den kommer er det ikke sikkert, at du bliver blandt de første til at modtage den.

Hvordan udvikler man en vaccine?

Udvikling af vacciner kan tage rigtig mange år. Faktisk tager det nogle gange op mod 10 år eller mere at udvikle en sikker og funktionel vaccine. Det skyldes, at vacciner skal igennem mange forskellige faser og godkendelser, før de kan komme på markedet.

  1. Typisk bliver de første skridt til en vaccine taget igennem det, som hedder grundforskning. Her kan man f.eks. kigge på forskellige former for antigeners effekt på en virus i et laboratorium. Hvis man finder et specifikt antigen, som har en positiv effekt, går man videre til næste skridt.
  2. Andet skridt er den prækliniske udvikling. Her kigges der nærmere på den potentielle vaccines effekt og sikkerhed. Det er ikke alle vacciner, som kommer videre fra dette stadie. Det kan f.eks. vise sig, at det valgte antistof har alvorlige bivirkninger eller ikke virker særlig effektivt.
  3. Hvis vaccinen kommer videre fra den prækliniske udvikling, går de kliniske forsøg i gang. Det betyder, at man nu går i gang med at teste vaccinen på mennesker.

Først vil vaccinen blive testet på et lille antal raske personer. Under denne del af udviklingen kigger forskerne på vaccinens sikkerhed samt hvilket immunrespons, som den udløser hos forsøgspersonerne. 

Herefter vil man begynde med at teste vaccinen blandt større grupper af personer. Typisk med et større fokus på forskellige målgrupper og deres reaktioner, f.eks. børn, unge og ældre.

Hvis vaccinen viser sig stadig at være sikker og effektiv, vil den blive udbredt til meget større grupper af forsøgspersoner, faktisk op til flere tusinde. I denne tredje og sidste fase kigges der endnu en gang efter sikkerhed og effektivitet blandt de forskellige forsøgspersoner. Først når denne sidste fase er færdig, kan vaccinefabrikanten ansøge om at få sin vaccine godkendt. 

Udviklingen af en vaccine kan blive stoppet i alle faser, hvis det viser sig, at der er et problem med effekten eller sikkerheden af vaccinen. På den måde kan en vaccine sagtens have været 5-6 år undervejs og have kost millioner af kroner uden nogensinde at komme på markedet.

Hvilke lande udvikler covid-19 vacciner?

Den nuværende corona epidemi har sat turbo på vaccineudviklingen verden over. Forskellige lande og medicinalvirksomheder kæmper om at blive de første til at udvikle og få godkendt en vaccine mod covid-19. Mange eksperter mener nemlig, at det først er med en sikker og funktionel vaccine, at vi vil kunne åbne vores samfund op og f.eks. igen tage på ferie eller på festival.

Du har sikkert hørt om en russisk vaccine, som skulle være kommet meget langt og efter sigende allerede er blevet afprøvet på selveste Putins datter. Rusland er dog ikke de eneste, som er i fuld sving. På nuværende tidspunkt er der 175 vacciner under udvikling verden over. Af de 175 vacciner er 9 af dem i den sidste fase af den kliniske udvikling. Disse vacciner kommer udover Rusland også fra Kina, USA, Storbritannien, Tyskland og Sverige.

Hvornår kan vi regne med en vaccine?

Det er svært at vide, hvornår den første vaccine bliver godkendt og hvilket land den kommer fra. Imidlertid har mange regeringer gjort deres for, at godkendelsesprocessen kan foregå så hurtigt og problemfrit som muligt, således at en vaccine ikke bliver holdt tilbage på grund af bureaukrati. Derfor håber de fleste eksperter at se de første godkendte vacciner i starten af 2021.

Men bare fordi en vaccine bliver færdig og godkendt i Rusland eller Kina, betyder det ikke nødvendigvis, at den vil blive godkendt i Danmark. Eller at vi overhoved vil få tilbudt den. EU forhandler nemlig vacciner på vegne af Danmark og resten af EU-landene. Vi er derfor blevet lovet 2,4 millioner vacciner af den engelsk-svenske slags, hvis den vaccine altså bliver godkendt.

Men hov tænker du, det er jo ikke nok til os alle sammen! EU arbejder på at sikre flere aftaler med andre vaccineudviklere, således at flere personer vil kunne få tilbudt en vaccine. Når det er sagt, så vil det være op til Sundhedsstyrelsen at bestemme, hvem der skal have tilbudt en covid-19 vaccine først, hvis der ikke er nok til alle.

Så det kan da være, at man skulle begynde at fedte lidt for Magnus Heunicke eller Søren Brostrøm.

Hvordan kommer den nye hverdag til at se ud?

Mange steder i Danmark føles det som om, at corona virus er overstået. For mange er hverdagen så småt vendt tilbage, men desværre er corona stadig noget vi skal tage stilling til. I denne artikel kigger vi ind i krystalkuglen og kommer med nogle bud på, hvordan den nye hverdag kommer til at se ud.

Koncerter og sportsbegivenheder

En af de ting, som ikke er gået tilbage til normalen er events med over 500 deltagere som f.eks. koncerter og sportsbegivenheder. På nuværende tidspunkt er der stadig restriktioner på denne type begivenheder. Forbuddet mod begivenheder med mere end 500 deltagende varer foreløbigt indtil den 31. august. Herefter vil det blive besluttet om forbuddet skal fastholdes eller lempes. Flere medier har spekuleret i, om vi måske kommer til at skulle bruge ansigtsmasker ved denne slags begivenheder fremover. For målet med dette ville være at mindske risikoen for smitte, men samtidig muliggøre at f.eks. koncerter og fodboldkampe med fyldte stadioner kan gennemføres.

Masker i offentlig transport

Danmark har modsat mange andre lande stadig en relativt kritisk holdning, når det kommer til brugen af ansigtsmasker. På nuværende tidspunkt anbefaler sundhedsstyrelsen kun at man bruger ansigtsmaske, hvis man er:

  • på vej til eller fra isolation, f.eks. fordi man hjemvender fra en rejse
  • smittet og er på vej til behandling på hospitalet
  • i kontakt med en smittet person, og det ikke er muligt at holde afstand.

Der er imidlertid meget, som tyder på, at vejledningerne godt kan komme til at ændre sig i den nærmeste fremtid. For det første fordi Danmark er ved at være ret alene i Europa med sin holdning til brug af masker. Der er efterhånden en del forskning, som viser effekterne ved brug af ansigtsmasker i det offentlige rum. For det andet fordi masker er en nem måde at sikre, at sårbare personer trygt kan færdes i det offentlige rum. Enhedslisten har f.eks. foreslået et maskepåbud i offentlig transport, så sårbare grupper ikke bliver udelukket fra at kunne tage bus, metro og tog.

Der er dog et sted, hvor det allerede nu er et krav at bruge maske og det er i lufthavnen. Det skyldes, at det europæiske luftfartssikkerhedsagentur EASA har udstedt regler om, at der skal bæres mundbind eller ansigtsmasker under alle flyrejser frem til den 31. august.

Farvel til eksotiske udlandsrejser

Når man taler om lufthavne, kan man næsten ikke undgå også at tale om udlandsrejser. Vi danskere er et rejselystent folk og mange nyder at tage til sydens sol i de kolde vintermåneder eller smutte en weekend til Paris eller London. Det ville være for dystopisk at sige, at den tid er forbi, men danskernes rejsemønstre kommer til at ændre sig. Dels fordi der er længere mellem de rigtig billige flybilletter. Dels fordi, der stadig er en del lande, som Udenrigsministeriet ikke anbefaler, at man rejser til. Derfor kommer vi sandsynligvis til at se en genopblomstring af ferier med bil og tog, men også flere danskere, som vælger at holde ferie inden for grænserne.

Risikoen for anden bølge

Danmark var sammenlignet med andre lande usandsynligt gode til at få inddæmmet smitten relativt hurtigt. Selvom nedlukningen af landet havde store konsekvenser, så er de fleste efterhånden enige om, at det var den rigtige beslutning. Når det er sagt, så vil de fleste gerne undgå, at vi skal lukke ting ned igen. Risikoen for anden bølge af smitte har derfor konsekvenser for, hvor hurtigt vi kan komme tilbage til en normal hverdag. Mens nogle eksperter forudser, at anden bølge i højere grad vil dreje sig om at inddæmme mindre lokale udbrud, så mener andre, at der er en reel risiko for, at store forsamlinger i det danske sommerland for alvor kan sætte skub under smittetallene igen.