Ville du sige ja til en skrottet vaccine?

Efterhånden har en del danskere fået stikket, men mange danskere – særligt i de yngre generationer – er stadig ikke blevet vaccineret. Dette skyldes blandet andet, at det nationale vaccineprogram er blevet forsinket, fordi regeringen har valgt at udelukke brugen af to vacciner fra AstraZeneca og Johnson & Johnson. Disse vacciner er imidlertid blevet gjort tilgængelige til borgere, som ønsker at spring vaccinekøen over. Men ville du sige ja til en skrottet vaccine?

Hvorfor er vaccinerne blevet skrottet?

De to vacciner blev oprindeligt skrottet, fordi det viste sig, at de begge havde nogle relativt sjældne men alvorlige bivirkninger. Mere præcist er der tale om nogle alvorlige og komplekse blodpropper. Disse forekommer særligt hos yngre kvinder og har i nogle tilfælde har forårsaget dødsfald. 

Disse blodpropper er anerkendt som officielle bivirkninger af begge vacciner. Det er dog forskelligt, hvor alvorligt forskellige lande ser på dem. Nogle europæiske lande har valgt at fortsætte med at have vaccinerne i deres nationale vaccinationsprogram, men kun at tilbyde vaccinerne til borgere over en hvis alder, da det lader til, at det primært er yngre mennesker, som bliver ramt af de alvorlige bivirkninger. 

Danmark valgte i første omgang at suspendere brugen af AstraZenecas vaccine. I sidste endte mamed at fjerne den helt fra det nationale vaccinationsprogram. I aftalen om at fjerne brugen af vaccinen fra det nationale program blev det dog også besluttet, at det skulle være muligt at tilbyde vaccinen til danskere, som gerne ville have den. 

Da vaccinen fra Johnson & Johnson blev tilgængelig led den samme skæbne som AstraZeneca. De første studier tydede nemlig på, at den havde nogle af de samme bivirkninger. 

Nu har regeringen dog åbnet for, at de to vacciner skal revurderes og muligvis genintroduceres i det nationale vaccinationsprogram. 

På nuværende tidspunkt er lidt over 20% af danskerne færdig-vaccinerede. 

Fordele og ulemper ved de skrottede vacciner

Lige siden de to vacciner blev fjernet fra vaccineprogrammet, har der været diskussioner om fordele og ulemper ved at ekskludere dem.

Fordele ved eksklusion

  • Smittetrykke i Danmark er i øjeblikket ikke særlig højt. Derfor kan det virke som en unødvendig risiko at vaccinere raske borgere med en vaccine, som kan gøre dem meget syge eller i værste tilfælde forårsage dødsfald.
  • På nuværende tidspunkt er langt de fleste ældre borgere og borgere i risikogruppen vaccineret. Derfor er der meget lille risiko for, at de resterende borgere vil blive alvorligt syge, hvis de bliver smittede med covid-19. 

Ulemper ved eksklusion

  • Borgere som ikke vaccineret skal stadig testes jævnligt for at kunne deltage i almindelige aktiviteter i samfundet. Det er både dyrt for samfundet og tidskrævende for den enkelte.
  • Rejser for borgere som ikke er vaccineret er stadig utrolig besværlige, hvis ikke så godt som umulige for mange. For denne store gruppe vil det være svært at komme på sommerferie i udlandet.
  • En sidste risiko ved at ekskludere de to vacciner er, at nye mutationer kan nå at få fodfæste i Danmark. Disse kan have større resistens over for vacciner, være mere dødelige selv blandt folk der ikke normalt er i risikogruppen eller simpelthen bare være mere smitsomme. 

I øjeblikket overvejer regeringen af genintroducere enten en eller begge skrottede vacciner. Inden det sker vil myndighederne dog undersøge al den nye data, som er fremkommet fra andre lande, der har brugt vaccinerne. 

Hvem siger ja og hvem siger nej?

Ikke vaccinerede danskere kan allerede nu vælge at komme foran i vaccinekøen og blive vaccinerede med enten vaccinen fra Johnson & Johnson eller AstraZeneca. I skrivende stund har Statens Serum Institut udleverede 10.500 doser i forbindelse med den frivillige vaccineordning. En lang række læger har udtalt, at de ikke ønsker at vaccinere med de kasserede vacciner, men firmaet Practico er én af de virksomheder, som tilbyder vaccination med de to vacciner. 

Foreløbig ser det ud til, at vaccinerne er mest populære blandt unge mænd. Hvad tænker du selv? Har du overvejet at få en af det skrottede vacciner?

Danmark åbner langsomt igen – hvad må man og hvad kan vi forvente?

Der er lys forude. Regeringen har nemlig besluttet, at Danmark langsomt kan begynde at åbne igen. Samtidig er der stor uenighed i befolkningen om, hvorvidt restriktionerne bliver lempet alt for hurtigt eller alt for langsomt. Her hos Twift har vi samlet en oversigt over, hvad man må og ikke må, samt hvad vi kan forvente i foråret.

Hvad må du fra 1. marts? 

Du har nok allerede bemærket, at der er sket ændringer. Danmark åbner langsomt igen. Fra den 1. marts trådte tre lempelser nemlig i kraft i hele landet.  

  1. Udvalgsvarebutikker (det er f.eks. tøjbutikker, møbelbutikker, skobutikker mv.) på under 5000 m2, må igen åbne, sålænge de ikke befinder sig i et storcenter. Dette er en kærkommen ændring for mange butiksejere, som har måtte se deres indtægter og levebrød svinde betydeligt i de seneste par måneder. Butikker på 5000m2 kan undtages, så de gerne må holde åbent for et begrænset antal kunder mod tidsbestilling. Så hvis du mangler at få byttet et par julegaver, så er det nu!
  2. Udendørs kulturinstitutioner må genåbne. Dette inkluderer bl.a. zoologiske haver og forlystelsesparker såsom Tivoli i København. Der stilles dog krav om, at besøgende skal kunne fremvise en negativ COVID-19 test, som højst er 72 timer gammel. Det er ikke alle udendørs kulturinstitutioner, som har benyttet muligheden for at åbne allerede den 1. marts, da flere har meldt ud, at de har brug for mere tid til at forberede sig på de nye krav.
  3. Sidst men ikke mindst, så hæves forsamlingsforbuddet fra 5 til 25 personer for udendørs idræts- og foreningsaktiviteter. Det er derfor nu muligt at mødes med fodboldholdet, lave udendørs yoga eller komme i spejderklubben. Der er dog krav om, at aktiviteterne skal foregå i organiseret regi. 

Lokale forskelle

De tre ovenstående lempelser gælder for hele Danmark, men der er faktisk dele af landet, som allerede nu har fået lov til at lukke endnu mere op. I første omgang er der tale om Nordjylland og Vestjylland samt Bornholm. 

Nordjylland og Vestjylland 

I Nordjylland og Vestjylland kommer alle afgangselever i grundskolen, på ungdomsuddannelser og på voksenuddannelser tilbage i skole. Til at starte med er der dog tale om 50% fremmøde, hvilket betyder, at de kun skal møde hver anden uge. 

Desuden kan alle elever på efterskoler, frie fagskoler samt kostafdelinger på fri- og privatskoler komme tilbage i skole. Det er glædeligt nyt for mange børn og unge, som har siddet derhjemme foran skærmen uden venner og lærere. 

Regeringen opfordrer til, at elever lader sig teste to gange om ugen for at mindske smitteudbrud.

Bornholm som prøvekanin

De gladeste borgere i kongeriget findes nok i øjeblikket på Bornholm. Her har der nemlig været meget lav smitte i en længere periode. Derfor har regeringen valgt, at der kan åbnes endnu flere ting for at indsamle erfaringer med genåbning af f.eks. hele skoler og liberale serviceerhverv. 

Bornholmerne kan derfor glæde sig over, at der bliver åbnet for at alle klassetrin i grundskolen igen kan komme tilbage i klasseværelserne. Dog med opfordring om, at elever over 12 år bør testes to gange om ugen. Derudover åbner også ungdoms- og voksenuddannelser, folkehøjskoler, efterskoler, videregående uddannelser og klubtilbud. 

Desuden får de liberale erhverv såsom massører, frisører og tatovører også lov at åbne igen. Også her vil der være krav til negativ test for kunder. Slutteligt så hæves det generelle forsamlingsforbud fra 5 til 10 personer på Bornholm. 

Hvad med resten af foråret?

Regeringen har endnu ikke fremlagt en samlet plan for genåbninger resten af foråret. Dog er alle resterende restriktioner forlænget frem til 5. april. Dette betyder heldigvis, at nuværende kompensationsordninger også forlænges. 

Der er dog håb for særligt de børn og unge, som stadig ikke har kunnet komme tilbage i skole. Regeringen har nemlig meldt ud, at andre landsdele kan få samme genåbning som Nordjylland og Vestjylland, såfremt smittesituationen tillader det. Desuden bliver der også talt om, at se på yderligere genåbning på nogle af de mindre øer.  

I tillæg hertil, så er regeringen i gang med at undersøge, om det vil være muligt at åbne alle højskoler og efterskoler fra den 15. marts, og måske endda kunne sende alle afgangselever i hele Danmark tilbage i skolerne. 

Få styr på hvad der sker med danske mink

I Danmark omsætter minkindustrien normalt for flere milliarder om året. Det har covid-19 dog sat en stopper for. En ny mutation af virussen har nemlig udviklet sig i danske mink, og den har allerede smittet flere personer. Det betyder, at mange tusinde mink foreløbig er blevet aflivet, men hvorfor egentligt?

Danske mink truer alle vacciner

Grunden til at danske minkbestande i øjeblikket bliver slået ned med lynets hast, er, at der er frygt for, at den nye version af Covid-19, som er fundet i danske mink, vil være helt eller delvist resistent overfor en kommende vaccine mod corona. Den nye mutation, der er fundet i danske mink, hedder cluster 5. 

Den danske regering frygter derfor, at vi kan blive slået tilbage til start med hensyn til udviklingen af en vaccine. Der er dog stadig ikke forsket nok i den nye variant til at vide, hvor stor en trussel den er. Regeringen har dog ikke lyst til at tage nogen chancer og har derfor beordret alle danske mink aflivet for at inddæmme smitten af den nye variant. Derudover er flere kommuner i Nordjylland blevet pålagt yderligere restriktioner. Folk anbefales at blive indenfor egen kommunegrænse og derudover er barer, restauranter og biografer blevet tvangslukket. Alle de nye tiltag sker med håbet om, at den nye mutation af Covid-19 ikke spreder sig til resten af befolkning eller i værste fald resten af verden.

Aflivning eller ej?

I Danmark er der ifølge Fødevarestyrelsen registreret 1.137 minkbesætninger med op imod 17 millioner mink. Der er derfor tale om en industri, som omsætter for flere milliarder kroner årligt. Faktisk er Danmark verdens største producent af mink. Mange minkproducenter ser aflivningen af mink som en de facto nedlukning af den danske minkindustri, da de vil blive sat årevis tilbage i deres produktion. 

Selvom regeringen virker til allerede at have taget beslutningen om aflivningen af alle danske mink, så har de faktisk ikke hjemmel i dansk lov til at tage sådan en beslutning. Det er nemlig langt fra alle alle bestande, som er smittede eller er tæt på andre smittede bestande. 

Det har fået flere politikere fra oppositionen til at modsætte sig hastebehandlingen af en ny lov. Loven vil give regeringen ret til at aflive alle danske mink af hensyn til folkesundheden. Bl.a. har Henrik Dahl fra Liberal Alliance udtalt: “Vi synes, at forslaget må behandles i almindeligt tempo. Vores rådgivere på området vurderer, at aflivning på landsplan er en voldsom overreaktion”. Mens Rasmus Jarlov fra De Konservative siger: “Vi vil ikke stemme for at haste det igennem, vi har brug for mere viden. Vi mener, at aflivningen af de usmittede besætninger skal sættes på hold, indtil vi har mere viden”.

WHO følger situationen i Danmark

Der er dog ingen tvivl om, at den nye mutation i Danmark har fået verdens opmærksomhed. I løbet af de seneste to uger har flere internationale medier skrevet om situationen, heriblandt Reuters, franske AFP, BBC, The Guardian, CNN og The New York Times. 

Mutationen har ikke kun fået mediernes opmærksomhed. Situationen bliver nemlig også fulgt tæt af WHO. De har skrevet på Twitter, at de er opmærksomme på situationen og følger udviklingen i tæt samarbejde med de danske myndigheder.

Hvad synes du? Er aflivningen af alle danske mink en overreaktion? Eller er det et nødvendigt onde for at sikre kommende vacciners funktionalitet og den danske folkesundhed?

Tag en pause fra verden – hjemme fra din egen stue

Medierne er fyldt med nyheder om det amerikanske valg. Covid-19 smittetallene er på himmelflugt igen. Du har sikkert allermest lyst til at rejse langt væk fra det hele, men det kan man heller ikke. Derfor giver vi dig her 5 tips til, hvordan du kan tage en pause fra verden – hjemme fra din egen stue.

Læs en god bog

Rigtig meget af vores liv foregår foran en skærm. Det giver os uendeligt mange muligheder for at slå tiden ihjel. Dog bombarederer de mange skærme os også med indtryk og stimuli. I disse tider fyldt med utryghed og udfordringer kan det være overvældende. Nogle gange har man bare brug for en skærmpause. En god måde at slippe lidt væk fra verden er derfor at læse en god gammeldags bog. Hvis du ikke har en god ulæst bog liggende klar derhjemme, så kan du tage på biblioteket og låne en. Er du i tvivl om, hvilken det skal være, så har bibliotekaren ofte masser af gode forslag.

Lær at lave en ny ret

En anden god måde, hvorpå du kan glemme verden udenfor et øjeblik, er ved at lave mad. Mange af os har et udvalg af retter, som vi nærmest kan lave med lukkede øjne. Men hvad med at prøve at lave en ny ret? Kig kogebøgerne hjemme på hylden igennem, eller se dig omkring på de mange madblogs rundt omkring på nettet. Det kan være du længe har tænkt, at du gerne vil lære at lave et lækkert surdejsbrød. Det kan også være, at du skulle give dig i kast med et nyt køkken såsom det mexicanske køkken eller det indiske køkken. Eller måske så er det nu, at du skulle teste opskriften på and eller flæskesteg, så den sidder lige i skabet til juleaften.  

Få en hobby

Er du ikke så meget til hverken madlavning eller bøger, så skulle du måske prøve at finde en ny hobby. En ny hobby behøver ikke at være et uoverskueligt eller dyrt projekt. Under lockdown er mange danskere f.eks. begyndt at strikke eller lægge puslespil. Det er en god pause fra hverdagen, hvor man kan give hovedet en pause og lave noget praktisk eller kreativt. 

De seneste år er malebøger til voksne også blevet utroligt populære. Du kan finde malebøger med smukke kalejdoskopiske mønstre, der kan farvelægges. Ved første øjekast virker det måske som en barnlig aktivitet, men mange voksne kan faktisk få nærmest meditative oplevelser af at sidde og koncentrere sig om at sidde og farvelægge.

Ryd op i kælderen eller på loftet

Nogle gange kan det være rart at få styr på rodet derhjemme, når man ikke har kontrol over verden udenfor. Så hvad med endelig at få ryddet op på loftet eller i kælderen? Det kan være, at du har noget gammel tøj, der bare ligger og samler støv. Det kan også være, at der er kommet rod i værktøjet eller de der stakke med vigtige papirer. En god måde at komme i gang på er at sætte noget lækker musik eller en spændende podcast på, og så tage en ting ad gangen. Start med det nemmeste og se så, om resten ikke kommer af sig selv lidt efter lidt. 

Lav en filmaften

Hvis du ikke er helt klar til at give slip på skærmen, så er en filmaften en rigtig god ide. Og nej, en filmaften er ikke en aften, hvor du sidder og scroller igennem Netflix i flere timer indtil du sætter noget på, som du allerede har set fem gange før. Vælg i stedet en film, som du ikke har set, men som har fået gode anmeldelser. Hvis du har god tid, så kan du også vælge en trilogi, som du bruger hele lørdagen eller søndagen på at se fra ende til anden. Skal filmaftenen være ekstra særlig kan du eventuelt lave popcorn eller andre snacks, så det næsten føles som om, at du er rigtigt i biografen. 

Hvornår kommer covid-19 vaccinen?

Efter anden bølge for alvor har fået fat i Danmark, spørger mange sig selv, hvornår vaccinen mod covid-19 mon kommer? Det er dog ikke helt lige til at udvikle en vaccine. Og selv når den kommer er det ikke sikkert, at du bliver blandt de første til at modtage den.

Hvordan udvikler man en vaccine?

Udvikling af vacciner kan tage rigtig mange år. Faktisk tager det nogle gange op mod 10 år eller mere at udvikle en sikker og funktionel vaccine. Det skyldes, at vacciner skal igennem mange forskellige faser og godkendelser, før de kan komme på markedet.

  1. Typisk bliver de første skridt til en vaccine taget igennem det, som hedder grundforskning. Her kan man f.eks. kigge på forskellige former for antigeners effekt på en virus i et laboratorium. Hvis man finder et specifikt antigen, som har en positiv effekt, går man videre til næste skridt.
  2. Andet skridt er den prækliniske udvikling. Her kigges der nærmere på den potentielle vaccines effekt og sikkerhed. Det er ikke alle vacciner, som kommer videre fra dette stadie. Det kan f.eks. vise sig, at det valgte antistof har alvorlige bivirkninger eller ikke virker særlig effektivt.
  3. Hvis vaccinen kommer videre fra den prækliniske udvikling, går de kliniske forsøg i gang. Det betyder, at man nu går i gang med at teste vaccinen på mennesker.

Først vil vaccinen blive testet på et lille antal raske personer. Under denne del af udviklingen kigger forskerne på vaccinens sikkerhed samt hvilket immunrespons, som den udløser hos forsøgspersonerne. 

Herefter vil man begynde med at teste vaccinen blandt større grupper af personer. Typisk med et større fokus på forskellige målgrupper og deres reaktioner, f.eks. børn, unge og ældre.

Hvis vaccinen viser sig stadig at være sikker og effektiv, vil den blive udbredt til meget større grupper af forsøgspersoner, faktisk op til flere tusinde. I denne tredje og sidste fase kigges der endnu en gang efter sikkerhed og effektivitet blandt de forskellige forsøgspersoner. Først når denne sidste fase er færdig, kan vaccinefabrikanten ansøge om at få sin vaccine godkendt. 

Udviklingen af en vaccine kan blive stoppet i alle faser, hvis det viser sig, at der er et problem med effekten eller sikkerheden af vaccinen. På den måde kan en vaccine sagtens have været 5-6 år undervejs og have kost millioner af kroner uden nogensinde at komme på markedet.

Hvilke lande udvikler covid-19 vacciner?

Den nuværende corona epidemi har sat turbo på vaccineudviklingen verden over. Forskellige lande og medicinalvirksomheder kæmper om at blive de første til at udvikle og få godkendt en vaccine mod covid-19. Mange eksperter mener nemlig, at det først er med en sikker og funktionel vaccine, at vi vil kunne åbne vores samfund op og f.eks. igen tage på ferie eller på festival.

Du har sikkert hørt om en russisk vaccine, som skulle være kommet meget langt og efter sigende allerede er blevet afprøvet på selveste Putins datter. Rusland er dog ikke de eneste, som er i fuld sving. På nuværende tidspunkt er der 175 vacciner under udvikling verden over. Af de 175 vacciner er 9 af dem i den sidste fase af den kliniske udvikling. Disse vacciner kommer udover Rusland også fra Kina, USA, Storbritannien, Tyskland og Sverige.

Hvornår kan vi regne med en vaccine?

Det er svært at vide, hvornår den første vaccine bliver godkendt og hvilket land den kommer fra. Imidlertid har mange regeringer gjort deres for, at godkendelsesprocessen kan foregå så hurtigt og problemfrit som muligt, således at en vaccine ikke bliver holdt tilbage på grund af bureaukrati. Derfor håber de fleste eksperter at se de første godkendte vacciner i starten af 2021.

Men bare fordi en vaccine bliver færdig og godkendt i Rusland eller Kina, betyder det ikke nødvendigvis, at den vil blive godkendt i Danmark. Eller at vi overhoved vil få tilbudt den. EU forhandler nemlig vacciner på vegne af Danmark og resten af EU-landene. Vi er derfor blevet lovet 2,4 millioner vacciner af den engelsk-svenske slags, hvis den vaccine altså bliver godkendt.

Men hov tænker du, det er jo ikke nok til os alle sammen! EU arbejder på at sikre flere aftaler med andre vaccineudviklere, således at flere personer vil kunne få tilbudt en vaccine. Når det er sagt, så vil det være op til Sundhedsstyrelsen at bestemme, hvem der skal have tilbudt en covid-19 vaccine først, hvis der ikke er nok til alle.

Så det kan da være, at man skulle begynde at fedte lidt for Magnus Heunicke eller Søren Brostrøm.

Vi lever i konspirationsteoriernes tid

Corona epidemien har for alvor fået gang i konspirationsteorierne. Verden over har mennesker forholdt sig kritisk til officielle forklaringer om virussens ophav og omfang. Det har givet plads til alternative forklaringer af mere eller mindre sandsynlig karakter.

Hvorfor opstår konspirationsteorier?

Konspirationsteorier kan opstå af forskellige årsager. Typisk bliver de dannet som en form for ventil, som bruges til at give udtryk for utilfredshed, usikkerhed eller utryghed. Derudover indeholder mange konspirationsteorier også et aspekt af magtkritik eller angst for forandring.

Konspirationspirationsteorierne tilbyder simple forklaringer i en kompleks verden, som ofte kan være svær at navigere i for almindelige mennesker.

I øjeblikket handler mange konspirationsteorier om covid-19, men de kan faktisk handle om alt mellem himmel og jord. Tænkt bare på teorien omkring hvorvidt månelandingen i 1969 fandt sted, eller om hvem der i virkeligheden myrdede den amerikanske præsident Kennedy. Blandt nyere konspirationsteorien findes der en del om den forhenværende amerikanske præsident Barak Obama. Er han overhoved født i USA? Er han muslim?

Sande konspirationsteorier

Det er dog ikke alle konspirationsteorier, som er det rene galimatias. Faktisk har det flere gange i verdenshistorien vist sig, at konspirationsteorier var sande. Det blev f.eks. bekræftet, at CIA var involveret i statskuppet mod Chiles præsident Salvador Allende i 1973. Dette til trods for at den forklaring i mange år blev afskrevet som sludder og indbildning. Det blev også afsløret, at der ikke var masseødelæggelsesvåben i Irak, selvom det officielt var den primære årsag til invasionen.

Eksempler som disse understreger, at konspirationsteorier har en plads i vores samfund. Selvom en del teorier er det rene vås, så er der bestemt også konspirationsteorier, som har helt eller delvist fat i sandheden. Derudover kan det være effektivt for magthaverne at afskrive alternative forklaringer som skøre konspirationsteorier, i stedet for rent faktisk at tage stilling til den kritik, som de kommer med. Tænk bare på hvordan whistlebloweren Edward Snowden blev behandlet efter sine afsløringer om masseovervågning af den amerikanske befolkning.

Konspirationsteorier om Corona

Tilbage til nutiden har corona-epidemien kastet et hav af konspirationsteorier af sig. I Danmark har mængden af konspirationsteorier været relativt begrænsede. Andre steder i verden er de dog skudt op som paddehatte i en våd skovbund. Disse teorier har handlet om virussens ophav, hvordan man ved, om man har den samt hvordan man kan blive kureret. 

De tre mest udbredte teorier er:

  1. Coronavirus er et biologisk våben
    Denne teori går ud på, at covid-19 er skabt i et laboratorium som et biologisk våben. I nogle af teorierne er det kineserne som står bag, i andre er det amerikanerne. Formålet er efter sigende enten at angribe et andet land eller at angribe sin egen befolkning.
  2. Medicinalindustrien står bag corona
    En anden populær teori går på, at medicinalindustrien, også kaldet big pharma, står bag den verdensomspændende virus. Formålet er enten at tjene penge på medicin og vacciner eller at tvangsvaccinere hele befolkninger og i samme omgang putte en særlig medicin eller chip i vaccinen, så befolkningen kan kontrolleres.
  3. Coronavirus eksisterer ikke
    Den sidste populære teori går på, at covid-19 slet ikke findes. Magthaverne har bildt os ind, at corona er farlig for at kunne kontrollere os. For eksempel så politikerne kan bruge frygten til at fjerne borgerrettigheder eller indføre mere overvågning.

Konspirationsteorierne har særligt blomstret i samfund, hvor der er en manglende tillid til magthaverne, sundhedssystemet eller mainstreammedierne. Mistilliden er ikke opstået uden grund. Mange steder bunder den i f.eks. manglende demokratiske institutioner, årtiers misinformation, magtmisbrug eller fattigdom.

Hvordan kommer den nye hverdag til at se ud?

Mange steder i Danmark føles det som om, at corona virus er overstået. For mange er hverdagen så småt vendt tilbage, men desværre er corona stadig noget vi skal tage stilling til. I denne artikel kigger vi ind i krystalkuglen og kommer med nogle bud på, hvordan den nye hverdag kommer til at se ud.

Koncerter og sportsbegivenheder

En af de ting, som ikke er gået tilbage til normalen er events med over 500 deltagere som f.eks. koncerter og sportsbegivenheder. På nuværende tidspunkt er der stadig restriktioner på denne type begivenheder. Forbuddet mod begivenheder med mere end 500 deltagende varer foreløbigt indtil den 31. august. Herefter vil det blive besluttet om forbuddet skal fastholdes eller lempes. Flere medier har spekuleret i, om vi måske kommer til at skulle bruge ansigtsmasker ved denne slags begivenheder fremover. For målet med dette ville være at mindske risikoen for smitte, men samtidig muliggøre at f.eks. koncerter og fodboldkampe med fyldte stadioner kan gennemføres.

Masker i offentlig transport

Danmark har modsat mange andre lande stadig en relativt kritisk holdning, når det kommer til brugen af ansigtsmasker. På nuværende tidspunkt anbefaler sundhedsstyrelsen kun at man bruger ansigtsmaske, hvis man er:

  • på vej til eller fra isolation, f.eks. fordi man hjemvender fra en rejse
  • smittet og er på vej til behandling på hospitalet
  • i kontakt med en smittet person, og det ikke er muligt at holde afstand.

Der er imidlertid meget, som tyder på, at vejledningerne godt kan komme til at ændre sig i den nærmeste fremtid. For det første fordi Danmark er ved at være ret alene i Europa med sin holdning til brug af masker. Der er efterhånden en del forskning, som viser effekterne ved brug af ansigtsmasker i det offentlige rum. For det andet fordi masker er en nem måde at sikre, at sårbare personer trygt kan færdes i det offentlige rum. Enhedslisten har f.eks. foreslået et maskepåbud i offentlig transport, så sårbare grupper ikke bliver udelukket fra at kunne tage bus, metro og tog.

Der er dog et sted, hvor det allerede nu er et krav at bruge maske og det er i lufthavnen. Det skyldes, at det europæiske luftfartssikkerhedsagentur EASA har udstedt regler om, at der skal bæres mundbind eller ansigtsmasker under alle flyrejser frem til den 31. august.

Farvel til eksotiske udlandsrejser

Når man taler om lufthavne, kan man næsten ikke undgå også at tale om udlandsrejser. Vi danskere er et rejselystent folk og mange nyder at tage til sydens sol i de kolde vintermåneder eller smutte en weekend til Paris eller London. Det ville være for dystopisk at sige, at den tid er forbi, men danskernes rejsemønstre kommer til at ændre sig. Dels fordi der er længere mellem de rigtig billige flybilletter. Dels fordi, der stadig er en del lande, som Udenrigsministeriet ikke anbefaler, at man rejser til. Derfor kommer vi sandsynligvis til at se en genopblomstring af ferier med bil og tog, men også flere danskere, som vælger at holde ferie inden for grænserne.

Risikoen for anden bølge

Danmark var sammenlignet med andre lande usandsynligt gode til at få inddæmmet smitten relativt hurtigt. Selvom nedlukningen af landet havde store konsekvenser, så er de fleste efterhånden enige om, at det var den rigtige beslutning. Når det er sagt, så vil de fleste gerne undgå, at vi skal lukke ting ned igen. Risikoen for anden bølge af smitte har derfor konsekvenser for, hvor hurtigt vi kan komme tilbage til en normal hverdag. Mens nogle eksperter forudser, at anden bølge i højere grad vil dreje sig om at inddæmme mindre lokale udbrud, så mener andre, at der er en reel risiko for, at store forsamlinger i det danske sommerland for alvor kan sætte skub under smittetallene igen.