Op og ned på VM i Qatar 2022

Det er ikke unormalt, at VM i herrefodbold er på alles læber. Til gengæld er det noget nyt, at vi taler om arbejdsforholdene for arbejderne, som gør klar til VM. Hvis du er lidt forvirret, så fortvivl ej! Vi giver dig op og ned på VM i Qatar 2022. 

Mistænkeligt fra starten

Allerede i 2010 da Qatar fik tildelt VM i 2022, kunne der høres kritiske stemmer. Qatar var klart the underdog i en gruppe med Japan, Australien, USA og Sydkorea. Blandt de lande er Qatar både det mindste land og det land med de mindst imponerende fodboldpræstationer. Derudover så er en ørkenstat heller ikke oplagt som vært for en udendørs sportsbegivenhed. Derfor blev der allerede dengang hvisket i krogene om korruption og urent spil. 

I 2019 åbnede Frankrig f.eks en retlig efterforskning af processen omkring tildelingen af VM-værtskabet til Qatar. 

Det ændrede dog ikke på slagets gang. Qatar var udvalg til vært for VM i herrefodbold 2022 og forberedelserne gik i gang. Med under 3.000.000 indbyggere fik de brug for noget hjælp til konstruktion af bl.a. nye stadions og en ny lufthavn. 

Problemer med arbejdsforhold

Det er netop arbejdsforholdene for den udenlandske arbejdskraft, som er blevet omdrejningspunktet for debatten omkring VM i Qatar. The Guardian har bl.a. offentliggjort en rapport, der viser, at mere end 6.500 udenlandske arbejdere har mistet livet i Qatar siden 2010. Disse arbejdere kom fra Indien, Pakistan, Nepal, Bangladesh og Sri Lanka. 

Dødsårsagerne har været forskellige, men de fleste eksperter er enige om, at de skyldes dårlige arbejdsforhold. Alt fra manglende sikkerhed på byggepladserne, til manglende hvile, lange arbejdsdage og kritisable boligforhold er blevet nævnt. 

Som svar på kritikken har VM-organisationen i Qatar udtalt, at de færreste dødsfald kan relateres direkte til VM. Ifølge dem er der kun 37 migrantarbejdere, som er omkommet i forbindelse med VM-byggerier. 

De mange dødsfald har fået flere prominente stemmer til at overveje, hvorvidt Danmark overhoved burde deltage i det kommende års VM (hvis vi kvalificerer os). Eller om turnering i stedet burde blive boykottet. Koret af kritikere pointerer desuden, at Qatars manglende demokrati samt deres tilgang til menneskerettigheder burde være endnu en årsag til at Danmark ikke burde støtte op om VM i 2022. Tilhængere at VM fremhæver derimod, at Qatar har indført nye arbejdsmarkedsreformer og at sport og politik så vidt som muligt, ikke bør blandes sammen. 

Protester mod VM fra danske og norske klubber

Blandt nogle af de mest bemærkelsesværdige kritikere finder vi fodboldklubber fra både Norge og Danmark. De norske klubber Tromsø og Strømsgodset har bl.a. argumenteret for et norsk boykot. Og senest har også den danske superliga klub Brøndby lagt pres på DBU: “Brøndby IF opfordrer på denne baggrund DBU til snarest at indgå i yderligere dialog med fans, samarbejdspartnere og andre nationale forbund, så man i en fælles indsats kan bidrage til at skabe forandring i Qatar”. 

I december oprettede en række danske fodboldfans desuden et borgerforslag om at boykotte VM-slutrunden, som fik 9.000 underskrifter. Meningsmålinger har dog senere vist en større støtte til et boykot af næste års VM i herrefodbold. 

Kritikken er da heller ikke gået hen over hovedet på de danske landsholdsspillere. Før deres kvalifikationskamp mod Moldova, iførte de danske spillere sig trøjer med teksten “Football Supports Change”.

På nuværende tidspunkt er det ikke til at vide, hvad der kommer til at ske ved næste års VM. Et verdensomspændende boykot er nok ret usandsynligt, men det kan ikke udelukkes, at nogle lande vil vælge ikke at deltage. 

Bag om en fodboldlegende

Den 25. november 2020 døde Diego Armando Maradona, blot 60 år gammel. Han var en af verdens mest kendte og elskede fodboldstjerner, men også en af dem med flest problemer. Maradona har vundet verdensmesterskaber, men er også blevet udelukket fra sporten af flere omgang på grund af brug af stoffer. Han var kort sagt en fodboldlegende på godt og ondt.

Den Gyldne Dreng

Maradona blev født i 1960 og voksede op i slumkvarteret Villa Fiorito i Argentinas hovedstad Buenos Aires. Allerede fra en tidlig alder var det tydeligt, at han kunne noget helt særligt med en bold. Han underholdt i pauserne ved lokale fodboldkampe og allerede som 17 årig i 1977 kom han på Argentinas landshold. 

Trods hans korte statur og kompakte kropsbygning var det klart for alle, at her var en fodboldspiller med et unikt talent. Han fik derfor tidligt kaldenavnet ‘El Pibe de Oro’, som betyder Den Gyldne Dreng. 

Europæisk fodbold og verdensmester

I 1982 gjorde Maradona sit indtog på den europæiske fodboldscene. Han blev købt af topholdet FC Barcelona for 45 millioner kroner. På det tidspunkt blev det en ny verdensrekord for en spillerhandel. Tiden hos Barcelona var imidlertid præget af skader og en Maradona, som kun viste sit egentlige potentiale i glimt. 

Det havde dog åbnet døren til europæisk fodbold. Allerede i 1984 blev han solgt til den italienske klub Napoli for hele 80 millioner kroner. Tiden i Napoli stop på langt mere succes. Med Maradona i spidsen vandt klubben mesterskabet i både 1987 og 1990 samt hentede en sejr i UEFA Cuppen i 1989. 

Derudover så var det også mens, at Maradona spillede i Napoli, at han som anfører for det argentinske landshold vandt VM slutrunden i Mexico 1986. Her er han særligt husket for et mål mod England i kvartfinalen, hvor han scorede med ‘guds hånd’. Til trods for store protester blev målet kendt gyldigt af dommeren og Argentina gik videre og endte med at vinde finalen.

Maradonas nedtur

Bag facaden var det dog begyndt at gå nedad for Maradona. Allerede under tiden i Barcelona var han begyndt at tage stoffer ved festlige lejligheder, og han blev hurtigt afhængig. Maradonas forbrug blev offentligt kendt i 1991, da han testede positiv for kokain og herefter fik 15 måneders karantæne fra fodbolden. Dette ville ikke være sidste gang, at han blev udelukket for sporten. 

Efter sit comeback til både det argentinske landshold og klubfodbold blev Maradona nemlig endnu engang testet positiv for stoffer 1994. Denne gang stoffet efedrin under VM i USA efter Argentinas anden kamp. Han fik endnu engang 15 måneders karantæne og havde dermed også spillet sin sidste landskamp for Argentina.

Efter sin karantæne forsøgte Maradona endnu engang at genoplive karrieren. Det blev en kort fornøjelse for allerede i 1997 blev han igen taget for doping. 

Efter han stoppede med selv at spille, arbejdede Maradona som træner i en lang række klubber og i en kort overgang også for det Argentinske landshold fra 2008-2010. Hans trænerkarriere var dog primært kendetegnet ved kortere samarbejder med mindre klubber såsom Dubai klubben ‘Al Wasl FC’ og den mexicanske klub ‘Dorados’ i Sinaloa. 

Til trods for de seneste mange års nedtur vil Maradona primært blive husket som en af verdens bedste og mest elskede fodboldspillere. Den lille argentiner har givet os spektakulære mål og underholdning i topklasse.  

Del din mening! Hvilket Maradona minde er din favorit?