Categories
UnderholdninG

Hvordan ser en fodvorte ud?

Fodvorter er meget mere normalt end de fleste tror men de er heldigvis også nemme at komme af med. Men hvordan ved man om man har en fodvorte og hvordan ser en fodvorte ud?

Hvad er en fodvorte?

Fodvorter er små vorter, som sidder på undersiden af foden. Ofte bliver de skubbet ind i huden, mens du går. Fodvorter kommer fra en virus og derfor er de smitsomme. Nogle mennesker er immune overfor den specifikke virus, og får derfor ikke fodvorter selvom de bliver smittet med virussen.

Typisk har børn større sandsynlighed for at få fodvorter, fordi de opholder sig mere i f.eks. omklædningsrum og offentlige svømmehaller, hvor mange mennesker har bare fødder.

Hvordan ser en fodvorte ud?

Fodvorter sidder på undersiden af foden og kan variere i størrelse, men er ofte 4-5 millimeter. Fodvorter har typisk en hård kant, en blød midte og en blomkålsagtig overflade. De er ofte trykkede på grund af vægten ved at gå på dem. Du vil tit kunne mærke en lille bule i huden, hvor fodvorten er.

Vorterne kan vokse enkeltvis eller i grupper af flere. Nogle fodvorter vil have små mørke prikker i midten. Disse er blødninger, som forekommer på grund af det tryk, du påfører fodvorten, mens du går. Fodvorter kan være ømme, hvis de sidder på f.eks. fodsålen.

Du kan se eksempler på billeder af fodvorter her i artiklen.

Er fodvorter farlige?

Fodvorter er heldigvis ikke farlige, de er til gengæld meget smitsomme. Derfor er det en god ide at undgå at blive smittet eller blive behandlet, så snart som du opdager, at du har fået fodvorter.

Hvordan undgår man fodvorter?

Hvis du gerne vil undgå at få fodvorter, er der et par simple fifs, du kan følge:

  • Sørg for at dine fødder er rene og tørre
  • Skift dine sokker hver dag
  • Undgå at gå med bare fødder på offentlige steder, f.eks. i svømmehaller og omklædningsrum. Brug i stedet klipklappere eller gummisandaler.
  • Del ikke håndklæder, vaskeklude, sko og sokker med en person, som har fodvorter
  • Rør ikke ved andres fodvorter

Hvordan behandler man fodvorter?

Fodvorter forsvinder typisk af sig selv i løbet af to år, men for langt de fleste mennesker er det lidt for lang tid at vente. Derudover kan fodvorterne også sprede sig til andre dele af kroppen, hvis de ikke bliver behandlet. Derfor er det altid en god ide at søge behandling, hvis man har fået fodvorter.

Behandling af fodvorter foregår typisk på én af to måder.

  • Pensling med salicylsyre. På apoteket kan man finde et bredt udvalg af cremer, opløsninger, gels og plastre, som indeholder salicylsyre til behandling af fodvorter. Salicylsyren ødelægger de inficerede celler, når det påføres vorten. Behandlingen skal typisk gentages over en periode.
  • Frysning. Et alternativ til salicylsyre er at få frosset vorten, hvilket du kan få gjort hos lægen. Formålet med frysning er også at ødelægge de inficerede celler, blot ved hjælp af kulde. Denne behandling skal typisk også gentages over nogle gange og kan godt gøre lidt ondt.
Categories
UnderholdninG

Hvordan bliver man advokat?

Advokater nyder stor anerkendelse og tjener en pæn løn. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at mange unge går og drømmer om en karriere som advokat. Advokat er imidlertid ikke noget du bliver fra den ene dag til den anden, men ved hjælp af vores vejledning kan du læse, hvordan man bliver advokat trin for trin.

Hvad laver en advokat?

Vi finder advokater overalt i samfundet, selv på film og TV, hvor de ofte bliver portrætteret som magtfulde og intelligente. Når de fleste tænker på advokater, tænker de på forsvarer og anklagere i en retssal, men advokater laver meget mere end det. Som advokat kan du både arbejde i det offentlige og det private, og derudover er det muligt at arbejde indenfor mange forskellige brancher og fagområder.

Hvor kan du studere?

For at blive advokat skal du have læst en bachelor og en kandidat i jura på universitetet. I Danmark er der fire forskellige universiteter, hvor du kan læse jura: Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. I 2019 havde alle studierne et adgangskrav på over 9,4, men lige som på mange andre uddannelser er det også muligt at søge ind på kvote 2, hvis dit gennemsnit ikke er højt nok. De forskellige universiteter har forskellige fordele både i forhold til fagligt indhold og det sociale studiemiljø. Det er derfor en god ide at besøge de forskellige universiteter, før du beslutter dig for, hvor du gerne vil studere.

Bacheloren

En bachelor i jura er første skridt på vejen mod at blive advokat. Under bacheloren bliver du introduceret for forskellige områder inden for juraen samt den juridiske metode. Formålet med bacheloren er derfor ikke at specialisere sig, men at præsentere de studerende for juraens mange muligheder. De forskellige universiteter har forskelligt pensum og kan fokusere på forskellige ting, men de giver alle en introduktion til områder så som formueret, forfatningsret, forvaltningsret, folkeret, EU-ret, familie- og arveret, retslære og strafferet. Bacheloren tager 3 år og efter endt uddannelse kan man kalde sig ba.jur. Bacheloruddannelsen kan ikke bruges til så meget i sig selv, så derfor vælger de fleste at læse videre på en kandidat.

Kandidaten

Kandidatuddannelsen tager typisk 2 år og alle de universiteter, som udbyder bacheloruddannelsen, udbyder også kandidatuddannelsen. Der er dog ikke noget krav om, at man skal tage sin kandidat samme sted, som man har taget sin bachelor. På kandidatuddannelsen vælger de studerende i vid udstrækning selv deres fag og formålet er at specialisere sig i en bestemt juridisk retning. Kandidatuddannelsen bliver afsluttet med et speciale, der typisk fokuserer på det emne, som den studerende har valgt at specialisere sig indenfor. Efter du har afsluttet kandidaten kan du kalde dig cand.jur. eller bare jurist.

Forskel mellem jurist og advokat

En titel som jurist er ikke det samme som at være advokat. At blive advokat kræver nemlig udover en titel som cand.jur. også 3 år i lære på et advokatkontor. Der er mange forskellige slags advokatkontorer både i det offentlige og det private, men der er ofte rift om pladserne hos de største advokatfirmaer. Selvom der teknisk set er tale om en slags læreplads så ligger startlønnen ofte omkring 30.000-40.000 kr. om måneden. Under oplæringen specialisere de fleste sig yderligere inden for det felt, som de har studeret under deres kandidatuddannelse. Det er derfor en god ide, at vælge sin ”læreplads” med omhu, da forskellige advokatkontorer typisk arbejder inden for forskellige felter. For at blive advokat, skal man sideløbende med arbejdet som advokatfuldmægtig, tage Advokatsamfundets advokatuddannelse, som tager ca. et år, og bliver afsluttet med en teoretisk og en praksis prøve. Efter 3 år og en bestået prøve kan man endelig kalde sig advokat.

Landsretterne og Højesteret

At være blevet advokat betyder dog ikke, at du bare kan begynde at føre sager i landsretterne og Højesteret. Hvis din drøm er at arbejde på store sager i retten skal du nemlig først have møderet. Møderet betyder helt enkelt, at du har ret til at føre sager ved den pågældende instans. Formålet er at sikre, at de advokater som fører sager i landsretterne og Højesteret har de nødvendige erfaringer og kvalifikationer.

Møderet for landsretterne opnås ved at bestå en prøve i procedure. Prøven kan aflægges hvis du er advokat eller autoriseret advokatfuldmægtig. Prøven består af to retssager, som afsluttes med en mundtlig hovedforhandling. Den ene sag skal være en byretssag, mens den anden skal være i Østre eller Venstre Landsret, Sø- og Handelsretten eller Grønlands Landsret.

Hvis du gerne vil helt til tops og føre sager ved Højesteret, så skal du også have møderet for Højesteret. Du kan opnå møderet for Højesteret ved at indgive en anmeldelse til Højesterets justitskontor som indeholder en erklæring fra Advokatrådet om, at du i minimum 5 år har arbejdet som advokat med møderet for landsret samt en ”øvethedserklæring” fra landsretten om, at du er øvet i procedure.
Så har du fået blod på tanden eller synes du, at det er lidt for meget arbejde at blive advoka