Ville du sige ja til en skrottet vaccine?

Efterhånden har en del danskere fået stikket, men mange danskere – særligt i de yngre generationer – er stadig ikke blevet vaccineret. Dette skyldes blandet andet, at det nationale vaccineprogram er blevet forsinket, fordi regeringen har valgt at udelukke brugen af to vacciner fra AstraZeneca og Johnson & Johnson. Disse vacciner er imidlertid blevet gjort tilgængelige til borgere, som ønsker at spring vaccinekøen over. Men ville du sige ja til en skrottet vaccine?

Hvorfor er vaccinerne blevet skrottet?

De to vacciner blev oprindeligt skrottet, fordi det viste sig, at de begge havde nogle relativt sjældne men alvorlige bivirkninger. Mere præcist er der tale om nogle alvorlige og komplekse blodpropper. Disse forekommer særligt hos yngre kvinder og har i nogle tilfælde har forårsaget dødsfald. 

Disse blodpropper er anerkendt som officielle bivirkninger af begge vacciner. Det er dog forskelligt, hvor alvorligt forskellige lande ser på dem. Nogle europæiske lande har valgt at fortsætte med at have vaccinerne i deres nationale vaccinationsprogram, men kun at tilbyde vaccinerne til borgere over en hvis alder, da det lader til, at det primært er yngre mennesker, som bliver ramt af de alvorlige bivirkninger. 

Danmark valgte i første omgang at suspendere brugen af AstraZenecas vaccine. I sidste endte mamed at fjerne den helt fra det nationale vaccinationsprogram. I aftalen om at fjerne brugen af vaccinen fra det nationale program blev det dog også besluttet, at det skulle være muligt at tilbyde vaccinen til danskere, som gerne ville have den. 

Da vaccinen fra Johnson & Johnson blev tilgængelig led den samme skæbne som AstraZeneca. De første studier tydede nemlig på, at den havde nogle af de samme bivirkninger. 

Nu har regeringen dog åbnet for, at de to vacciner skal revurderes og muligvis genintroduceres i det nationale vaccinationsprogram. 

På nuværende tidspunkt er lidt over 20% af danskerne færdig-vaccinerede. 

Fordele og ulemper ved de skrottede vacciner

Lige siden de to vacciner blev fjernet fra vaccineprogrammet, har der været diskussioner om fordele og ulemper ved at ekskludere dem.

Fordele ved eksklusion

  • Smittetrykke i Danmark er i øjeblikket ikke særlig højt. Derfor kan det virke som en unødvendig risiko at vaccinere raske borgere med en vaccine, som kan gøre dem meget syge eller i værste tilfælde forårsage dødsfald.
  • På nuværende tidspunkt er langt de fleste ældre borgere og borgere i risikogruppen vaccineret. Derfor er der meget lille risiko for, at de resterende borgere vil blive alvorligt syge, hvis de bliver smittede med covid-19. 

Ulemper ved eksklusion

  • Borgere som ikke vaccineret skal stadig testes jævnligt for at kunne deltage i almindelige aktiviteter i samfundet. Det er både dyrt for samfundet og tidskrævende for den enkelte.
  • Rejser for borgere som ikke er vaccineret er stadig utrolig besværlige, hvis ikke så godt som umulige for mange. For denne store gruppe vil det være svært at komme på sommerferie i udlandet.
  • En sidste risiko ved at ekskludere de to vacciner er, at nye mutationer kan nå at få fodfæste i Danmark. Disse kan have større resistens over for vacciner, være mere dødelige selv blandt folk der ikke normalt er i risikogruppen eller simpelthen bare være mere smitsomme. 

I øjeblikket overvejer regeringen af genintroducere enten en eller begge skrottede vacciner. Inden det sker vil myndighederne dog undersøge al den nye data, som er fremkommet fra andre lande, der har brugt vaccinerne. 

Hvem siger ja og hvem siger nej?

Ikke vaccinerede danskere kan allerede nu vælge at komme foran i vaccinekøen og blive vaccinerede med enten vaccinen fra Johnson & Johnson eller AstraZeneca. I skrivende stund har Statens Serum Institut udleverede 10.500 doser i forbindelse med den frivillige vaccineordning. En lang række læger har udtalt, at de ikke ønsker at vaccinere med de kasserede vacciner, men firmaet Practico er én af de virksomheder, som tilbyder vaccination med de to vacciner. 

Foreløbig ser det ud til, at vaccinerne er mest populære blandt unge mænd. Hvad tænker du selv? Har du overvejet at få en af det skrottede vacciner?

Hvornår kommer covid-19 vaccinen?

Efter anden bølge for alvor har fået fat i Danmark, spørger mange sig selv, hvornår vaccinen mod covid-19 mon kommer? Det er dog ikke helt lige til at udvikle en vaccine. Og selv når den kommer er det ikke sikkert, at du bliver blandt de første til at modtage den.

Hvordan udvikler man en vaccine?

Udvikling af vacciner kan tage rigtig mange år. Faktisk tager det nogle gange op mod 10 år eller mere at udvikle en sikker og funktionel vaccine. Det skyldes, at vacciner skal igennem mange forskellige faser og godkendelser, før de kan komme på markedet.

  1. Typisk bliver de første skridt til en vaccine taget igennem det, som hedder grundforskning. Her kan man f.eks. kigge på forskellige former for antigeners effekt på en virus i et laboratorium. Hvis man finder et specifikt antigen, som har en positiv effekt, går man videre til næste skridt.
  2. Andet skridt er den prækliniske udvikling. Her kigges der nærmere på den potentielle vaccines effekt og sikkerhed. Det er ikke alle vacciner, som kommer videre fra dette stadie. Det kan f.eks. vise sig, at det valgte antistof har alvorlige bivirkninger eller ikke virker særlig effektivt.
  3. Hvis vaccinen kommer videre fra den prækliniske udvikling, går de kliniske forsøg i gang. Det betyder, at man nu går i gang med at teste vaccinen på mennesker.

Først vil vaccinen blive testet på et lille antal raske personer. Under denne del af udviklingen kigger forskerne på vaccinens sikkerhed samt hvilket immunrespons, som den udløser hos forsøgspersonerne. 

Herefter vil man begynde med at teste vaccinen blandt større grupper af personer. Typisk med et større fokus på forskellige målgrupper og deres reaktioner, f.eks. børn, unge og ældre.

Hvis vaccinen viser sig stadig at være sikker og effektiv, vil den blive udbredt til meget større grupper af forsøgspersoner, faktisk op til flere tusinde. I denne tredje og sidste fase kigges der endnu en gang efter sikkerhed og effektivitet blandt de forskellige forsøgspersoner. Først når denne sidste fase er færdig, kan vaccinefabrikanten ansøge om at få sin vaccine godkendt. 

Udviklingen af en vaccine kan blive stoppet i alle faser, hvis det viser sig, at der er et problem med effekten eller sikkerheden af vaccinen. På den måde kan en vaccine sagtens have været 5-6 år undervejs og have kost millioner af kroner uden nogensinde at komme på markedet.

Hvilke lande udvikler covid-19 vacciner?

Den nuværende corona epidemi har sat turbo på vaccineudviklingen verden over. Forskellige lande og medicinalvirksomheder kæmper om at blive de første til at udvikle og få godkendt en vaccine mod covid-19. Mange eksperter mener nemlig, at det først er med en sikker og funktionel vaccine, at vi vil kunne åbne vores samfund op og f.eks. igen tage på ferie eller på festival.

Du har sikkert hørt om en russisk vaccine, som skulle være kommet meget langt og efter sigende allerede er blevet afprøvet på selveste Putins datter. Rusland er dog ikke de eneste, som er i fuld sving. På nuværende tidspunkt er der 175 vacciner under udvikling verden over. Af de 175 vacciner er 9 af dem i den sidste fase af den kliniske udvikling. Disse vacciner kommer udover Rusland også fra Kina, USA, Storbritannien, Tyskland og Sverige.

Hvornår kan vi regne med en vaccine?

Det er svært at vide, hvornår den første vaccine bliver godkendt og hvilket land den kommer fra. Imidlertid har mange regeringer gjort deres for, at godkendelsesprocessen kan foregå så hurtigt og problemfrit som muligt, således at en vaccine ikke bliver holdt tilbage på grund af bureaukrati. Derfor håber de fleste eksperter at se de første godkendte vacciner i starten af 2021.

Men bare fordi en vaccine bliver færdig og godkendt i Rusland eller Kina, betyder det ikke nødvendigvis, at den vil blive godkendt i Danmark. Eller at vi overhoved vil få tilbudt den. EU forhandler nemlig vacciner på vegne af Danmark og resten af EU-landene. Vi er derfor blevet lovet 2,4 millioner vacciner af den engelsk-svenske slags, hvis den vaccine altså bliver godkendt.

Men hov tænker du, det er jo ikke nok til os alle sammen! EU arbejder på at sikre flere aftaler med andre vaccineudviklere, således at flere personer vil kunne få tilbudt en vaccine. Når det er sagt, så vil det være op til Sundhedsstyrelsen at bestemme, hvem der skal have tilbudt en covid-19 vaccine først, hvis der ikke er nok til alle.

Så det kan da være, at man skulle begynde at fedte lidt for Magnus Heunicke eller Søren Brostrøm.