De fleste terrasser er indrettet efter, hvordan de ser ud i maj. Så kommer den første rigtig varme weekend med tyve gæster, og det viser sig, at der er skygge til fire personer, én stikkontakt bag en potteplante og et køleskab inde i køkkenet, som skal åbnes tredive gange i timen. Terrassen fungerer, men den fungerer kun til det halve af det, den skal kunne. De tre ting hænger sammen, og de kan planlægges i én omgang.
Kort om artiklen: Hvad der skal være på plads inden sæsonen, hvorfor kølingen er det svageste led, hvornår rådene ikke gælder, og hvor mange drikkevarer der reelt skal køles til forskellige selskabsstørrelser.
Det, der skal være på plads inden sæsonen
Planlægningen begynder med pladsen. Eventbranchen regner som tommelfingerregel med omkring 1,5 kvadratmeter pr. siddende gæst, når man regner borde, stolerygge og gangareal med. Det lyder af meget, indtil man har prøvet at skulle forbi en stolerække med et fad i hænderne. Med 20 gæster taler vi altså om cirka 30 kvadratmeter — og det er dét tal, ikke terrassens samlede areal, der afgør, hvor mange der kan sidde ned.
Dernæst kommer de praktiske forudsætninger, som er nemme at overse, netop fordi de ikke fylder noget visuelt:
- En fast, udendørs stikkontakt frem for en forlængerledning trukket ud gennem en dør, der så ikke kan lukkes.
- Et plant underlag til det, der skal stå stabilt. Fliser, der hælder, er sjældent et problem for en stol, men altid et problem for alt med hjul.
- Skygge over det sted, hvor maden og drikkevarerne står — ikke kun over bordet, hvor gæsterne sidder.
- Et sted at sætte tomme flasker og dåser, som ikke er midt i gangarealet.
- Adgang til vand inden for gåafstand, så oprydningen ikke kræver ti ture gennem huset.
Kølingen er det led, der først giver op
Køleskabet i køkkenet er dimensioneret til en families almindelige forbrug, ikke til at være lager for et selskab. To rammer sodavand fylder allerede en betydelig del af et skab på 200 liter, og hver gang lågen åbnes en varm dag, skal kompressoren i gang igen for at hente den tabte kulde. Derfor flytter mange drikkevarerne ud i en isbeholder på selve terrassen i stedet, og hvordan en tøndekøler klarer sig udendørs
afhænger især af to ting: om den står i skygge, og om der er luft omkring den, så varmen kan komme væk.
Pointen er ikke, at det ene erstatter det andet. Køleskabet er godt til det, der skal ligge køligt i dagevis. En isbeholder er god til det, der skal være koldt lige nu, og som mange mennesker skal have fat i uden at gå ind i huset. Det er to forskellige opgaver, og de løses bedst hver for sig.
Der er også en trafikal side af sagen, som sjældent bliver tænkt igennem. Hver gang en gæst skal ind i køkkenet efter noget koldt, går vedkommende gennem huset, forbi den, der laver mad, og tilbage igen. Med tyve gæster og tre drikkevarer hver bliver det tres passager gennem den samme dør på en eftermiddag. Flytter man kølingen ud, forsvinder de tres passager — og det er i praksis en større gevinst end de par grader, det handlede om til at begynde med.
Hvornår rådene her ikke holder
Har du en overdækket terrasse eller en udestue med tag, ændrer regnestykket sig. Skyggen er der allerede, men til gengæld står luften mere stille, og temperaturen under et tag af polycarbonat kan ligge markant over temperaturen udenfor på en solrig dag. Så bliver placeringen af det, der skal holdes koldt, vigtigere end selve skyggen — det skal stå der, hvor der er gennemtræk, ikke i det lukkede hjørne.
Og holder du kun små sammenkomster på seks til otte personer, er hele øvelsen overflødig. Så rækker køkkenskabet fint, og du skal snarere bruge energien på at få siddepladserne til at vende rigtigt i forhold til solen sidst på eftermiddagen.
Den tredje undtagelse er terrasser uden fast strøm. Har du kun mulighed for at trække en ledning ud gennem et vindue, skal du hverken planlægge efter belysning eller efter noget, der kræver stikkontakt hele eftermiddagen. Så er isbeholdere uden strøm og et par batteridrevne lamper den rigtige løsning, og hele planlægningen kan reduceres til skygge og siddepladser. Det er ikke en dårligere terrasse — det er bare en anden opgave.
Hvor meget skal der egentlig køles?
Ifølge DMI’s klimanormaler for perioden 1991-2020 ligger middeltemperaturen for den danske sommer på 16,1 grader. Det tal er værd at holde fast i, fordi det er et døgngennemsnit — og det er ikke gennemsnittet, der afgør, om drikkevarerne bliver lune. Det gør de enkelte eftermiddage, hvor termometret ligger langt over, og det er præcis de dage, terrassen står fuld. Normalerne kan slås op hos DMI.
Selve mængden er til gengæld ren regning. Sæt tre drikkevarer pr. gæst over en eftermiddag, og del med 24, som er antallet i en almindelig ramme:
| Antal gæster | Drikkevarer i alt (3 pr. gæst) | Svarer til rammer à 24 stk. |
|---|---|---|
| 15 | 45 | 2 rammer |
| 20 | 60 | 3 rammer |
| 30 | 90 | 4 rammer |
| 40 | 120 | 5 rammer |
| 50 | 150 | 7 rammer |
Der er rundet op undervejs, for ingen åbner en halv ramme. Skal der også være vand og noget uden brus, lægger du det oveni som en fjerde enhed pr. gæst — så bliver behovet ved 30 gæster 120 stykker i stedet for 90.
Fra aftenen før til oprydningen
Det meste af arbejdet ligger dagen før. Selve dagen handler om at holde temperaturen, ikke om at skabe den.
- Dagen før, om aftenen: sæt drikkevarerne på køl. Noget, der starter ved 20 grader, skal bruge timer på at komme ned — noget, der starter ved 8 grader, skal bare holdes.
- Om morgenen: placér det, der skal køle, i skygge og med mindst en håndsbredde luft hele vejen rundt.
- Fire timer før: sæt kølingen i gang, og fyld op nedefra, så det koldeste ligger nederst.
- To timer før: dæk borde, og sæt et tomt kar eller en spand til tom emballage der, hvor gæsterne kommer forbi alligevel.
- Under selskabet: fyld op én gang midtvejs frem for løbende. Låget skal være lukket det meste af tiden, ellers arbejder du imod dig selv.
- Bagefter: tøm smeltevand ud samme aften. Står det til næste dag, får du en lugt, du skal bruge mere tid på end selve oprydningen.
To detaljer i den plan er værd at fremhæve. Den første er placeringen nedefra: det, der ligger i bunden af en isbeholder, er koldest, og det er derfor de drikkevarer, der skal ud først, skal ligge øverst — ikke omvendt. Den anden er låget. Hver gang det står åbent i et minut, mister beholderen kulde, som skal genopbygges af isen, og en beholder, hvor låget står åbent hele eftermiddagen, bruger efter alt at dømme langt mere is end en, hvor det er lukket mellem hver runde.
Endelig er der oprydningen, som er værd at planlægge sammen med resten. Sætter du en tom kasse til flasker og en til dåser ved siden af kølingen frem for inde i køkkenet, sorterer gæsterne selv, og du sparer den halve time, der ellers går med at samle emballage op fra fem forskellige borde. Det er en lille ting, men det er den slags, der afgør, om terrassen bliver taget i anvendelse igen den følgende weekend.
Sådan hænger det sammen
Skygge, strøm og køling er ikke tre separate opgaver, men tre sider af den samme: terrassen skal kunne bruges hele dagen, ikke kun de to timer, hvor solen står rigtigt. Regn pladsen ud efter 1,5 kvadratmeter pr. siddende gæst, drikkevarerne efter tre til fire pr. person, og placér kølingen der, hvor der er skygge og luft. Klarer man det én gang inden sæsonen, er der ikke noget at planlægge de næste mange weekender. Forskellen mellem en terrasse, der kræver en formiddags forberedelse hver gang, og en der bare står klar, ligger i det arbejde. Resten er stole og selskab.