At flytte kan være en ordentlig mundfuld. Udover at pakke hele sit liv ned i kasser, er der også den store bekymring om flytteopgørelsen og depositummet. Får man det hele tilbage, eller ender man med en gigantisk efterregning?
To ord, du helt sikkert vil støde på, er “normalistandsættelse” og “nyistandsættelse”. De lyder måske ens, men forskellen kan have enorm betydning for din pengepung. At forstå, hvad de dækker over, er dit stærkeste våben i kampen for en fair flytteopgørelse.
Hvad betyder normalistandsættelse?
En normalistandsættelse dækker over, hvad man kalder almindeligt slid og ælde. Tænk på det som de spor, et normalt liv efterlader i en bolig over tid. Det er ikke en totalrenovering, men en opfriskning.
Typisk indebærer det nødvendig maling af vægge og lofter, hvis de er blevet misfarvede, samt slibning og lakering af gulve, hvis de er slidte. Huller fra billeder og hylder skal selvfølgelig også udbedres. Det handler om at gøre boligen klar til den næste lejer uden at gøre den splinterny.
For lejekontrakter indgået før 1. juli 2015 er dette ofte standarden. Her vil istandsættelsen typisk blive betalt via den indvendige vedligeholdelseskonto, som du har indbetalt til via din husleje. Hvis der er penge nok på kontoen, koster det dig måske slet ikke noget.
Hvornår er der tale om en nyistandsættelse?
Nyistandsættelse er en helt anden boldgade. Her er kravet, at lejligheden skal afleveres i præcis samme stand, som da du overtog den. I praksis betyder det, at den skal fremstå som ny.
Det indebærer som regel en fuld maling af hele lejligheden, behandling af alle gulve og en grundig rengøring fra top til tå. Det er en langt mere omfattende og dyrere proces, da du som lejer betaler for den fulde istandsættelse, uanset almindeligt slid.
Denne model er standard i de fleste lejekontrakter, der er underskrevet efter 1. juli 2015. Det er altafgørende at kende reglerne for normalistandsættelse af lejeboliger
, så du ved præcis, hvad din udlejer kan kræve af dig. Viden om dine rettigheder er den bedste vej til at undgå urimelige krav.
Gode råd til at undgå en ubehagelig regning
Uanset hvilken type kontrakt du har, er der et par simple ting, du kan gøre for at beskytte dig selv mod en ubehagelig økonomisk overraskelse.
Dokumentation er din bedste ven. Når du flytter ind, skal du tage billeder og video af alt. Hver en lille ridse i gulvet, hver en plet på væggen. Udfyld en fejl- og mangelliste, og få din udlejer til at underskrive den. Det er dit bevis på, hvordan lejligheden så ud, da du overtog den.
Vær med til flyttesynet. Du har ret til at være til stede, når udlejer gennemgår boligen ved fraflytning. Gå med rundt, stil spørgsmål, og skriv aldrig under på en flytterapport, du ikke er enig i. Bed om at få en kopi med det samme.
Kend din kontrakt. Læs især lejekontraktens paragraf 11 (ofte §11), hvor vilkårene for istandsættelse står beskrevet. Det er her, det er specificeret, om der er krav om normal- eller nyistandsættelse. Er du i tvivl, så søg hjælp hos en lejerorganisation.
Ved at være forberedt og kende dine rettigheder, står du meget stærkere, når flytteopgørelsen lander. Det giver ro i maven og øger chancen for, at dit depositum kommer trygt tilbage til dig.